Frankfurt Marathon – målet lykkedes

For præcis en uge siden, eller nærmere sagt onsdag den 24 oktober blev jeg ringet op af Jeppe Weinreich ( journalist fra Motion Danmark). Der blev spurgt ind til mine forventninger til den førstkommende weekend, hvor jeg efter planen skulle stille til start i Frankfurt Marathon. På det tidspunkt var jeg meget nervøs. Faktisk troede jeg ikke kroppen kunne klare at gennemføre et maraton fire dage senere. Jeg fornemmede varierende smerter i achillessenen ved løb og gang. Jeg prøvede at virke cool og afslappet, men faktum var, at jeg var bange. Oplevelsen fra London Marathon tidligere på året hvor jeg måtte udgå med maveproblemer efter 25 km sad stadigvæk fast i kroppen, og jeg var meget bekymret for at jeg endnu en- gang ikke kunne komme igennem. Beslutningen var dog taget, jeg ville af sted. Ingen skulle komme og sige, jeg ikke havde gjort, hvad jeg kunne.

Spoler man tiden præcis godt en måned tilbage, var stemningen helt anderledes. Jeg var på det tidspunkt rigtig godt kørende Faktisk tror jeg aldrig min form havde været så god, som den var i september. Følte mig flyvende og 10 km tempo på 31 min føltes som en leg. På det tidspunkt var det svært ikke at rive sig med af stemningen. Desværre ender disse perioder ofte meget brutalt, og det var også tilfældet denne her gang. Betændelse i achillessenen gjorde at jeg måtte melde afbud til VM på Halvmarathon. Ikke verdens fedeste beslutning, men jeg havde ikke noget valg. Smerterne var så store, at jeg måtte respektere dem, og chancen for at miste Frankfurt var for stor. Jeg fik med hiv og sving kæmpet mig igennem den periode. Hver dag var det en overvejelse om hvad min krop kunne klare, eller nærmere ikke kunne klare. Flere dage måtte jeg melde totalt pas og holde helt fri. Ikke fedt for en løber, som elsker at komme ud i naturen. Især mængden af kvalitet blev kraftigt reduceret.

Jeg valgte at tage af sted til Frankfurt allerede om torsdagen sammen med min kæreste. Efter en kort flyvetur landede vi i en kæmpe lufthavn. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, men der var heldigvis lang tid til søndag. Forhåbentligt var det meget bedre når starten gik. Vi blev fragtet til elitehotellet ( stedet for alle de inviterede løbere) i en kæmpe BMW. Der var stil over det, og vi var svært begejstret.  

Stedet hvor vi skulle bo lå 500 meter fra start. I et stort industriområde. Ikke verdens fedeste område, men det var en oplevelse i sig selv at se de  kæmpe bygninger. For dem af jer som har været i Dubai, minder det her faktisk lidt om det., bare i meget mindre format.  Vi brugte torsdagen på afslapning, se lidt af byen og en lille løbetur. Løb med min ven Martin Parkhøi, der var på forretningsrejse dernede. Altid hyggeligt med hans selskab.

Min krop var i bedring og jeg var begyndt at være mere optimistisk. Kombination af hvile, fodbad med is og behandling var ved at hjælpe. Min træner havde også joinet den lille gruppe og sammen blev der lagt planer om søndagens udfordringer. Vi var realistiske og vidste at der var en stor chance for at mission VM ikke ville lykkes, for faktum var at vejudsigten lovede 2-3 grader med vind. Samtidigt vidste ingen af os rigtig hvor jeg stod henne. Kun tiden ville give os svar på det spørgsmål.

Det er altid super kaotisk dagen før et maraton løb. Måske er det anderledes for andre, men jeg er meget spændt, og synes der er tusind ting som der skal være styr på. Væsken er sig selv en hel videnskab, og jeg brugte meget krudt på at vælge den rigtige strategi. Følgende blev valgt,

5 km 200 ml vand

10 km 200 ml vand med 4 procent sukkeropløsning

15 km 200 ml vand med 4 procent sukkeropløsning

20 km 200 ml vand med 4 procent sukkeropløsning

25 km 200 ml vand og en koffein gel

30 km 200 ml vand med 4 procent sukkeropløsning

35 km 200 ml vand og en koffein gel

Jeg var i tvivl om tempoet. Mine smerter bekymrede mig og jeg var usikker på, hvor mange andre løbere som ville løbe i 2.14- 2.17 tempo. Så jeg besluttede, at se løbet an og finde en gruppe, hvor jeg kunne ligge lidt i læ, da vinden og kulden uden tvivl ville blive en vigtig faktor.

Søndag morgen vågnede jeg lidt over 6. Heldigvis var vi skiftet til vintertid, så jeg fik lige en time ekstra på den konto. Havde sovet bedre end jeg havde regnet med, og min krop føltes ganske udmærket. Nerverne sad ude på tøjet og jeg var meget fokuseret. Det kunne godt være min mission ikke ville lykkes, men ingen skulle sige, jeg ikke havde været fokuseret nok og ikke gjort alt hvad jeg kunne.

Vejret var i modsætning til dagen før tørt og klart, men det var koldt, meget koldt. 2- 4 grader, og godt med vind. Ja, ikke optimalt., men sådan var gamet.

Klokken ni var der afgang fra elite hotellet, og vi skulle i samlet flok (alle de inviterede løbere)gå ned mod det område hvor vi skulle varme op samt  gøre os klar til start, som var en time senere. Jeg gik sammen med min træner og kæreste. Det skulle dog hurtigt vise sig, at den næste lille time ville blive præget af kæmpe kaos. Vi blev fragtet ud i den kæmpemæssige gruppe af mennesker som var omkring start. 20.000 løbere plus tilskuere fylder en hel del, og hurtigt var alle løberne spredt. Ingen af hjælperne vidste hvor teltet for eliteløberne var henne, og jeg kunne mærke en begyndende stress i kroppen. Vi var rundt på hele området, men ingen vidste hvor jeg skulle være, og situationen var ikke optimalt. 9.40. 20 min før start havde jeg hverken varmet op, været på toilettet  ( rimeligt vigtigt inden man skal ud og løbe i 2 timer ) eller fået klædt om. Vi fandt en plads i en stor parkeringskælder og gjorde en kort status. Fokus blev fundet, og jeg styrtede tilbage på hotellet og fik ordnet mit toiletbesøg. 3 min senere fik jeg tøjet på, og så ellers ud til start, og stå klar til løbet blev skudt i gang.  Så der stod jeg total uopvarmet, og skulle gøre mig klar til at jeg skulle ud og løbe røven ud af bukserne. Jeg behøver vel næppe at sige, at jeg var godt usikker på, hvad der ville ske undervejs. Var godt og grundig frustreret. Havde forbedret mig så godt jeg kunne, og nu blev jeg sat tilbage af en dum fejl af arrangørerne. I feltet stod jeg ved siden af Patrick Makau. Løberen som er indehaveren af verdensrekorden på distancen ( 2.03.38), og tidligere vinder af BT halvmaraton. Han så skarp ud, men virkede ikke tilfreds med vejret. Startet gik. Nu skulle der kæmpes.

1 km: Jeg var faktisk ganske godt løbende. Kunne godt mærke min manglende opvarmning, men benene føltes gode. Jeg var frisk, men der var smerter i min achillessene. Havde brugt den første km på at kigge mig rundt i feltet, og finde den gruppe jeg følte passede bedst til mig. Jeg valgte en gruppe der bestod af 10 mand. Blandt dem 4 pacemakere, som skulle trække deres lokale tyske løbehåb rundt. Den gruppe virkede fornuftigt og 3.10 tempoet var perfekt.

5 km 16.00.

Vi løb rundt inde i midtbyen. Der var godt nok mange sving i starten, og en dum sidevind. Der gjorde at vi skiftede fra at have massiv medvind til en orkan af en modvind. Jeg lå stadigvæk i gruppen. Benene føltes gode. Var begyndt at være varm. Min aschillesene gjorde stadigvæk ondt, men det føltes bedre end længe. Jeg begyndte langsomt at finde en grad af optimisme. Måske kunne det her lykkes. Jeg signalerede til min træner Claus, der fulgte med undervejs på rulleskøjter at jeg var kørende. Ude i horisonten kunne jeg skimte de første løbere. Det så godt nok vildt ud, når frontgruppen bestående af 15 afrikaner kom stormende igennem byen.

10 km 31.48.

Mine smerter var væk. For første gang i en måned havde jeg ikke ondt når jeg løb. Jeg var positiv og følte mig kørende. De andre løbere i gruppen irriterede mig. De fire pacemakere for ham tyskeren ville ikke have jeg lå bag dem. Den plads var reserveret til ham, så jeg måtte pænt finde min plads længere nede. Jeg har det bedst med at have kontrol over tingene, vil helst ligge i front, eller lige bag ved (hvis jeg ellers kan). Vi løb stadigvæk rundt i midtbyen. Der var mange mennesker ude på ruten. Imponerende de trodsede det kolde dårlige vejr. Jeg mødte min kæreste ved 11 km. Vinkede til hende, og gav signal til hende om jeg var ok. Næste gang jeg ville se hende var ved 37 km. Tænkte ganske kort på hvordan jeg ville have det der. Ville jeg være træt? helt færdig? Måske ville jeg have overskud? Det spørgsmål ville jeg få svar på om en times tid. Vi blev fulgt ganske tæt af tysk tv. Altid fedt med lidt mediedækning. Jeg prøvede at virke som om jeg havde overskud. Det havde jeg nu også.

15 km 47.28

Tempoet var øget i gruppen. Lidt hurtigere end jeg havde planlagt, men jeg følte mig kørende. Tænkte faktisk tanken om jeg skulle løbe endnu hurtigere, men blev i gruppen. Kunne se jeg var foran tidsplanen, så jeg måtte hellere vælge den sikre løsning. Havde vinden i ryggen. Fedt!.

20 km. 1.03.17

Der blev rykket i gruppen, og jeg valgte ikke at gå med. På det her tidspunkt var vi 6 mand tilbage. Fire var faldet fra tidligere, men nu mente tyskeren, at der skulle mere fart på. Jeg holdt mig i skindet. Var ikke mærket af tempoet, men var godt klar over at der kunne komme en regning senere. Hurtig fandt jeg min egen rytme, og efter 2-3 km kom jeg op til gruppen igen. En gut fra Italien holdt mig med selskab i jagten på at nå op.Vi løb rundt i et dødsygt område i udkanten af Frankfurt. Ikke lige et område, hvor man ville vælge at gå en hyggelig søndags tur, men vejene var dejligt lange og bredde. Kunne ikke rigtig fornemme vinden, men det måtte skyldes at jeg havde den i ryggen. Ved alle de første væskedepoter havde jeg løbet ud til siden, taget min væske og drukket det jeg skulle. Men min italienske gut her ville åbenbart ikke tage sin egen, så efter hvert depot prøvede han forgæves at få mig til at udlevere min til ham. Jeg gav den pænt til ham, men kommenterede høfligt til ham, at han gerne måtte tage sin egen væske næste gang. Tror ikke han forstod, hvad jeg sagde, for ved alle de næste depoter troede han det samme ville ske.

25 km. 1.19.17

Jeg var godt kørende. Vi var fem tilbage i gruppen, og jeg var løbende. Kravet på 2.16.45 virkede som om den var hjemme, medmindre der dukkede kriser op, men jeg følte mig klar, og var indstillet på at kæmpe med alt hvad jeg havde. Tyskeren så skarp ud. Ingen tvivl om at han havde mere i sig. Spørgsmålet var blot, hvornår han ville åbne op.

30 km 1.35.33

Bang !!. Nu skal der kæmpes. Gruppen blev spredt da den sidste pacemaker udgik. Tyskeren har øget tempoet og jeg er i problemer. Vi løber ud af en kæmpe lang landevej. 4-5 km lang, og har vinden lige i hovedet. Det er piv koldt, og kan mærke at jeg begynder at fryse lidt. Min træner råber fokus, fokus, og jeg ved det er nu, der skal kæmpes. Kan mærke jeg ikke mangler sukker, da jeg tænkte klart. Ved 32 km kommer en englænder sprintede forbi mig, den eneste som overhaler mig undervejs. Jeg overvejer i et split sekund om jeg skal løbe med, men min fornuft siger, at jeg skal holde igen. Imponerende at han kan give den så meget gas i modvinden. Jeg overhaler selv flere andre løbere. Mest afrikanere der er gået kolde. Nogle af dem ser virkelig medtaget ud.

35 km. 1.52.10

Pyha, det er hårdt. Jeg er ved at være træt. Løber stadigvæk i modvind, og nærmer mig midtbyen hvor vi skal slutte af med at løbe rundt igen. Mange hårde sving venter, igen med masser af sidevind.  Tager min sidste gel med koffein og kan mærke den hjælper med det samme. Prøver at holde fokus så godt jeg kan, men det er svært. Tanken om hvor meget nemmere det ville være at sætte tempoet ned er fristende, men jeg kæmper imod. Møder min kæreste ved 37 km. Ville gerne råbe hej, men har simpelthen ikke kræfter til det. Hun står på et stykke, hvor der er massiv modvind. Jeg tager mig sammen. Nu skal den billet til VM i hus.

40 km 2.08,55

Målet er ved at være tæt på. Fryser stadigvæk, og har stadigvæk en stor sort hue på. Prøver så vidt muligt at holde mig varm. Min træner råber til mig, at den er hjemme. Det er jeg også klar over. Nu skal det sidste lige arbejdes hjem. Prøver at sætte tempoet op, men ikke nemt, da kræfterne er ved at være små. Heldigvis er der mange mennesker og jeg nyder stemningen. Flere danskere råber ” kom så Henrik”. Det giver ekstra kræfter. Ved 41 km smider jeg huen, og gør klar til at løbe i mål. Det sidste stykke er fedt. Jeg prøver at nyde det så godt jeg kan. Men det er svært. Dertil er jeg for træt. De sidste 200 meter foregår i en stor hal. Mega fed stemning. Jeg jeg nyder de sidste par meter ind til stregen.

42.2 km 2.16.06

Målet er nået, Jeg er VM klar. Hvor er det fedt, og hvor er jeg glad. Men jeg er mærket af det hårde løb, og det kolde vejr. Sætter mig ned og kan langsomt mærke min krop er mærket. Føler jeg skal kaste op, men der kommer ikke noget. Bliver hentet af nogle samaritter og bliver lagt op på en båre. Har det udmærket, men åbenbart ikke godt nok, så jeg bliver fragtet ud af bygningen. Ser min kæreste på vej ud, hun følger med. Vi bliver fragtet op i behandler rummet. Jeg ser andre løbere omkring mig. De ser lidende ud. Jeg fortæller samaritterne at jeg er ok. Fryser bare, og vil gerne have en Cola. Tror ikke de forstår mit skole engelsk for der sker ingenting. Heldigvis modtager jeg til sidst noget Ice tea, og jeg begynder at fylde depoterne op igen. Senere fandt jeg ud af, det var tysk tv som havde befalet at alle løbere der så ud om de havde det mindre godt i målområdet skulle fjernes. Det havde åbenbart været tilfældet med mig.

Min kæreste hjælper mig med at tage løbetøjet af. Jeg er mærket af løbet, og har ikke så meget kræfter til rådighed. Vi bliver smidt ud af behandler rummet, og vi går tilbage mod hotellet, eller noget som minder om gang. Mine forlår er færdige. Nøj, hvor gør det ondt, og jeg fryser helt vildt. Føler mig ganske ynkelig, og en tur ned af nogle trapper føles som en evighed.

Vi kommer tilbage på hotellet, og langsomt går det op for mig, hvor glad jer er. Det lykkedes formig at komme helt igennem, og jeg klarede målet. Min achillessene klarede det. Fedt, fedt, fedt. Fik fat i min træner, der havde været til en kæmpehjælp undervejs. Han var glad. Alt var godt.

Telefonen kimede det næste stykke tid. Mange ville gerne høre om mit løb. Jeg er meget beæret over den massive interesse og håber jeg personligt kan takke alle. Min krop var godt medtaget af løbet. Den hårde kulde gjorde at jeg havde svært ved at få varmen, og så var jeg usædvanlig tørstig. Tror jeg drak 10 liter resten af dagen. Sulten var jeg ikke rigtig, men tvang mad i mig.

Når jeg nu kigger tilbage på løbet, tænker jeg tilbage med positive tanker. Jeg havde ikke regnet med at jeg ville komme igennem, og nu sidder jeg med den hurtigste danske tid siden 1996, og en VM kval. Måske var mit udgangstempo for hurtigt. Jeg undervurderede nok de sidste 12 km og den kraftige vind. Jeg tabte en del tid til sidst og kunne måske havde løbet endnu bedre med et mere jævnt løb. Dog havde alle løbere det hårdt. Blev næstbedst i den gruppe på 10 personer jeg lå med fra starten af og når jeg snakkede med de andre danskere taber de alle tid til sidst. En ting er dog sikkert og det er, at jeg er overbevidst om der er mere i mig. Marathon er min distance, men det tager tid for min krop at vænne sig til den store træningsmængde. Jeg har allerede rykket mig en del og glæder mig til de næste udfordringer. Hvor langt jeg kan komme ned ved jeg ikke. Lysten har aldrig været større. I første omgang skal jeg dog nyde denne succes oplevelse med nogle rolige trænings uger. Smerterne skal helt væk og jeg har brug for at stresse lidt ned.

2012 har været et specielt år. Jeg startede året i kanon form, og fik trænet super godt i den måned jeg havde i Sydafrika.  Februar var hård på grund af den danske vinter og hård træning. I marts løb jeg nok en af mine bedste løb. 1.04.11 i Haag halvmaraton. I den uge havde jeg løbet 35 km mængde kvalitet inden løbet i nærheden af 3.00. Jeg spekulerer tit på, hvor hurtigt jeg havde kunnet løbet den dag, hvis jeg havde været frisk. London maraton blev en skidt oplevelse. Jeg startede fint, men min mave satte mig ud af spillet efter 25 km. Jeg så ingen anden udvej end at udgå. Hvad årsagen er, ved jeg ikke. Måske stress?. I maj vandt jeg Lillebælt halvmaraton. Mere på ren vilje end gode ben. Jeg havde lidt et knæk i London og jeg havde brug for revanche. De næste 2 måneder var min lyst til at træne begrænset og jeg overvejede at stoppe min karriere. Lysten var væk. Skiftede træner. Et eller andet skulle gøres.

I slutningen af juli stillede jeg til start til Etape Bornholm. Jeg kom derover som en mærket løber. Min motivation var på nulpunktet og der skulle ikke meget til før jeg blev slået ud. Første etape var et helvede, jeg var på penicillin og havde ingen kræfter.  Herefter stoppede jeg med penicillinen og vendepunktet kom dagen efter, hvor jeg vandt etapen. Den dag var jeg glad. Jeg kunne mærke jeg stadigvæk havde lysten. Resten af etapen blev nogle gode dage, og jeg fik en for mig vigtig sejr derovre.

Ugerne efter tog jeg på ferie og hyggede mig med andre ting end løb. i midten af august fik jeg målt et kondtital på 83. Nogle gange er fysikken mærkelig. Havde ikke trænet i nærheden af hvad jeg havde præsteret tidligere, men det var åbenbart det rigtige. I den kommende tid fik jeg banket masser af selvtillid ind i kroppen via sejre til Esrum Sø, Marselisborgløbet og Powerade halvmaraton. Mærkeligt for det var nogle uger hvor jeg havde rigtig travlt, men måske var det netop en fordel at jeg var mere afslappet end normalt? Jeg fik et knæk da jeg fik bøvl med achillessenen og det var ikke fedt at melde afbud til VM halv, men jeg fik heldigvis vendt skuden og afsluttet sæsonen på en god måde.

Jeg er blevet meget klogere det seneste år. Nøgleordet for mig hedder balance. Er jeg ikke i den rette tilstand kan jeg ikke præstere. Det er vigtigt for mig med harmoni imellem mit løb, arbejde og privat liv. Er der en ting der ikke er i orden, bliver jeg nødt til at forholde mig til det, ellers vil det påvirke mig og give dårlige resultater. Jeg vil gerne takke alle de personer som støtter mig. Min kæreste, træner, familie, venner, sponsorer, behandler osv. Uden jeres hjælp ville det her ikke kunnet lade sig gøre.

træning d. 25/ 6

15 km i 3.40 rundt i skovene omkring lyngby. Havde gode ben, og følte mig ganske fint løbende.

træning d.24/6

puha, sikke et træningspas. Det var en hård omgang i dag. Fik 33 km rundt om Furesøen i regn, regn og masser af regn. Tempoet var ikke skræmmende - 4.12. Men det dårlige vejr gjorde det var meget mudret at løbe rundt om den store sø. Havde selskab af Casper Wakefield. Hvilket var rart, da jeg nok ikke ellers var kommet igennem passet.

træning d.23/6

Løb en dejlig 21 km tur med Christian Madsen i skovene omkring Birkerød. Tempoet var ikke meget hurtigere end 4.15, så en yderst behagelig tur. Min nakke/ ryg er efterhånden blevet helt god igen.

træning 22 juni

morgenen. Løb 13 km med Jens Munk. Vi løb en af de mest klassiske ture jeg kender - akvarieturen. Tror jeg har løbet den små tusind gange. Tempoet svingede mellem 3.50- 4.10. Men det var en ganske fin tur, dog var vejret ikke helt med os, da det stor regnede hele turen.

aftenen: løb 12 km med Lars Budolfsen. Vejret var blevet bedre - 20 grader og solskin. Så det var en dejlig tur rundt på voldene. Tempoet var det samme som i morges.

træning d.21/6

Løb 18 km med Casper Wakefield. Vejret var virkelig lækkert, så det var total vinder tur. København er et dejlig sted at være når solen skinner og der er over 20 grader.

træning d. 20/6

morgen : 15 km med Casper Wakefield i 4.10 tempo. Vejret var fantastisk, og min nakke havde det bedre. Rigtig positivt !.

Aften: 2 timers Body Sds træning og 11 km i 3.45 tempo. Gode ben og super humør. Klasse dag !

ialt 26 km.

træning 19/6

morgen : 10 km rundt om Bagsværd sø på 35 min. Gode ben og ingen smerter i nakken.

aften : 12 km med Tom Kristensen rundt på Østerbro i 4.15. Desværre med smerter i nakken, måske pågrund af behandlingen nogle timer før ?.

Ialt 22 km.

træning d.18/6

10 km morgentur i 3.45 tempo. Kunne godt mærke min nakke lidt, så valgte kun at løbe en gang i dag.
Ligeledes har jeg valgt at droppe kvalitet ( interval træning) indtil jeg er hundrede procent på dupperne igen. Med andre ord, så er jeg gået på kilometer jagt i denne her uge.

træning d.17/6

Løb 21 km i 3.50 med Casper Wakefield, Martin Parkhøi, Steen Walter og Lars Budolfsen. En fin tur rundt i Hellerup og Gentofte.

træning d.16/6

Juhuuu. I dag er det min fødselsdag og det fejrede jeg med en lille løbetur. 11 km i 3.40, og ikke nævneværdige smerter i nakken/hovedet. Så er vi kørende igen. Rigtig fedt. En stor tak skal lyde til min  body SDS behandler Michael Etzerodt. Uden hans hjælp var der nok gået endnu flere dage før jeg kunne træne.

træning 14/6 / samt 15/6

Havde store problemer med min nakke/hovedet, så valgte ikke at træne. Fik behandling begge dage. Forhåbentlig kan det hjælpe på problemet. så jeg kan komme igang med km igen. Bestemt ikke en optimal situation. På grund af smerterne bliver der heller ikke nogen dm 10.000 meter til mig i år. Ærgeligt, men der kommer andre løb.

d. 13/6

Følte mig for svimmel til at løbe denne dag, så lavede en halv times mave/ryg istedet. Ikke optimalt !.

træning d.12/6

Delte dagens træning op i to bidder, da jeg stadigvæk ikke følte, jeg havde det så godt. Store smerter i nakken samt baghovedet gjorde det hårdt "bare" at passe ens arbejde.

Startede med at løbe 6 km opvarmning i 3.30 inden jeg løb 2x 1500 meter i 2.55 tempo med 1 min pause. Løb på grus. Så tiderne var fine. Sluttede af med at jogge 1 km i 5.00.

om aftenenen løb jeg 4 km i 3.45. Inden jeg løb 1200 og 1000 meter på banen i 2.47 tempo med 1.30 min pause. Dernæst måtte jeg trække stikket. Var for svimmel til at forsætte. Løb dernæst 3 km i 4.30.

træning d.11/6

Var svimmel det meste af dagen. Og følte mig ikke på toppen. Fik dog løbet 8 km i 3.45 tempo, men følte lidt som om jeg løb i osteklokke. Lavede ligeledes en times mave/ryg.

træning 10/6

Om morgenen løb jeg 20 km i 4.10 tempo. Humøret var højt efter Danmark´s meget heldige sejr dagen før over Holland. I løb er det yderst sjældent at den bedste løber ikke vinder, men det er ikke altid tilfældet i fodbold, hvilket i går kom Danmark til gode. Det blæste en krig, men havde fine ben.

Senere på dagen løb jeg 16 km i 4.15 tempo. Havde problemer med maven, så det var en hård omgang at komme igennem.

Men er ganske godt tilfreds med de 36 km jeg fik på kontoen i dag.

træning 9/6

Skulle havde løbet intervaller, men min allergi gjorde dette umuligt, så jeg løb 17 km istedet i 3.48 tempo. Benene havde det ellers godt.

træning 8/6

15 km morgentur med Casper Wakefield og Steen Walter i 4.10. God tur rundt i de københavnske gader. Havde stadigvæk problemer med min allergi. Håber snart det forsvinder.

træning d.7/6

løb med Mikael Nielsen, Jakob Hannibal og Niels Grøn. Startede med at varme op i 6.5 km i 3.35 tempo. Dernæst stoppede Hannibal og Grøn inden vi forsatte med 4x 5 min i 3.05 pace. Havde kæmpe problemer med min græs allergi, så det var en led omgang at komme igennem passet. Sluttede af med 3 km i 4.15 tempo.

træning 6/6

Om morgenen var jeg til Body STS behandling. Og det hjælp virkelig. Mine smerter i nakken/ryggen forsvandt, og jeg kunne igen færdes uden hovedpine.  Løb 12 km med 7 km tempo i 3.15 pace. Mine ben var faktisk glimrende, og havde ikke ingen problemer med tempoet. Det er åbenbart hvad jeg kan, nemlig at løbe i nærheden af marathon tempo.

træning 5/6

Vågnede op med store smerter i nakken. Nok regningen for styrtet to dage før. Om aftenen løb jeg 10 km i 4.15. Inden jeg lavede 20 min koordination. Små styrke øvelser. Og 5x 200 meter på 30 sekunder med 30 sekunder pause. Løbet som "flowløb". Havde ikke gode ben, og lysten var ikke prægende.

træning 4/6

Min krop var yderst mærket at mit løb dagen før. Havde ondt i knæet, og ryggen var låst efter styrtet. Mit mål var en tid under 29.30, og det blev en tid på 30.06. Alt gik efter planen indtil fire km, hvor jeg blev fældet og en anden løber faldt ovenpå mig. Derefter havde jeg ondt i kroppen resten af løbet. Ærgeligt, men sådan er sport.
Jeg løb 8 km med Michael Nielsen i 3.45 pace. Vejret var super. 22 grader og næsten ingen vind. Fin "kold" sommerdag i den flotte by i Baskerlandet.

London is calling

Tiden er nu kommet, til det, jeg har glædet mig super meget til. På søndag klokken 10.45 dansk tid går det løs. Jeg føler mig klar, men ved godt jeg skal løbe mit livs løb, hvis jeg skal til OL. Det bliver hårdt, mega hårdt.

De sidste par uger har været strenge at komme igennem. At begynde at trappe ned har ikke været nemt. Min krop har haft svært ved at skulle omstille sig fra den hårde fysiske træning til lige pludselig at skulle træne mindre. Nogle dage havde jeg ekstremt trætte ben og andre dage  fløj jeg nærmest af sted. Nu er min krop heldigvis ved at vænne sig til situationen, og jeg føler mig langt mere ovenpå. 

Løber jeg 8 ½ x 5 km i træk på under 16 min, så er jeg med hundrede procent sikkerhed klar til OL. Så enkelt kan det skrives, men så slipper det enkelte også op. Jeg er tilfreds, hvis jeg efter løbet kan kigge mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne. For der er faktorer man ikke selv kan styre, og det bliver jeg nødt til at tage med i betragtning. 

Jeg tager af sted til London i morgen. Med mig tager jeg et lille team bestående af min træner Heidi Jensen (er der først fredag), og min ven Benjamon Wolthers, der skal assistere mig undervejs på turen. Senere støder mine forældre til. Rammerne er ved at være skabt.

Endnu en gang vil jeg takke alle dem som støtter mig i dette projekt. Det betyder SINDSYGT meget for mig, og giver mig den gejst, jeg håber, kan bære mig godt igennem på søndag, når det begynder at gøre ondt.

Jeg vil prøve – om muligt- at opdatere min blog hver dag indtil søndag.

DM 10 km

I søndags deltog jeg i de danske mesterskaber på 10 km landevej på Østerbro. Som nævnt tidligere var løbet ikke et højtprioriteret løb, så på forhånd havde jeg regnet med kun at være på 90-95 procent, og det kom også til at være tilfældet.  Havde bestemt ikke gode ben, og havde det ikke været for den fantastiske opbakning var jeg stået af. Har i min tid aldrig oplevet så stor opbakning, og tusind tak for alle dem som råbte mit navn, det betyder utrolig meget for mig.

Det var ellers perfekte forhold. 15 grader og næsten ingen vind, MEGA flad rute. Feltet var også godt, så alle muligheder for at løbe hurtigt var til stede, så ingen undskyldning der. Det kræver dog friske ben, og det havde jeg ikke. Starten gik klokken 14.15, og der blev lagt meget behersket ud (3.08 på første km), og vi var alle samlet i en stor gruppe. Jeg vidste godt på det her tidspunkt, mine ben ikke havde så meget at skyde med, så jeg kunne lige så godt prøve at få det optimale ud af løbet. Valgte derfor at gå frem. Både for træningens skyld, samt for at undgå styrt (der var en del skarpe sving) og måske kunne det øgede tempo gøre, at jeg kunne finde friskheden. Øgede herefter tempoet til cirka 3.00, men ingen forandring. Øv, tænkte jeg, men det var der ikke noget at gøre ved det. For at prøve endnu et forsøg på at finde friskheden, valgte jeg at lade mig falde lidt ned i gruppen ( men var stadigvæk blandt de tre første). Måske kunne det betyde at jeg fandt overskuddet.  Vi rundede fem km i 15.15. Kunne ikke lade være med at tænke at 14 dage før havde jeg rundet på 15.05 på de første km, og dengang føltes det nærmest som jog, imens det i søndags var en lang sej kamp. Ved 7 km mærket (21.15) gik jeg frem igen. Benene skulle endnu en gang lige testet for at se om jeg kunne finde ekstra kræfter, så jeg valgte at lave et ryk. Det gav samme resultat. Gruppen jeg var en del af (cirka 5-6 løbere) blev med det samme sprængt, og nu var det kun mig og Abdi tilbage. Vi havde fået 5-10 meter til Jesper og Mikael. Men efter 200 meter i det øgede tempo krampede mine ben nærmest under mig, og jeg måtte opgive at følge med Abdi (der vandt en meget fortjent sejr denne her dag, han var klart den bedste). Jeg blev hurtigt hentet af de to andre og vidste godt, det var slut for i dag. Havde ikke mere i benene. Kom alligevel hæderligt i mål (måske på grund af de mange mennesker) på en fjerdeplads i 30.00. 6 sekunder efter vinderen Abdi.  

nyt fra Them land

Pyha, nogle hårde dage.

Først og fremmest tusind tak for hjælpen i forbindelse med mit væskeproblem til London Maraton. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg havde ikke i den vildeste fantasi regnet med den opbakning. På nuværende tidspunkt er status uændret. Jeg har intet nyt hørt, og er indstillet på at jeg må klare mig uden. 

Det er en ekstra udfordring, men den kamp tager jeg også. Udgangspunktet bliver sværere, men ikke umuligt. Jeg bruger de næste par uger på at finde den optimale løsning. Så jeg løber i London. Det er der, hvor slaget skal foregå.

Mit pas i onsdags gik godt. Det var en hård omgang. 3 x 20 min tempo, nok et af de hårdeste pas (hvis ikke det hårdeste) jeg nogensinde har budt min krop. Jeg løb passet i skovene ved Bagsværd. Er født i området og elsker naturen her.

Er jeg umotiveret - hvilket kan ske- hjælper det altid at tage derud. Jeg varmede op 3 km i cirka 3.30 tempo. Dernæst gik jeg i gang med den hårde del. De første 20 min var modbydelige. Mine ben var tæske tunge, og jeg havde problemer med at holde 3.20 fart. Der var godt nok vind, men alligevel burde det være noget, jeg kunne klare - og jeg havde nok undervurderet vejret. Svedte som om jeg var i Sydafrika igen. I mine to pauser nåede jeg at smide en trøje ved Lyngby Sø (tak til min far, som hentede den senere) og indtage en gel. Den hjalp og vupti kunne jeg holde omkring 3.10 på den sidste 20 min. interval. Rytmen blev automatisk bedre, og jeg følte mig godt løbende. Fedt!  Nu var jeg mere motiveret end nogensinde før, og den skulle bare have gas. Fik indtaget endnu en gel og et glas vand på den næste pause (man kan nå meget på 2-3 min), og så var det ellers tid til dagens sidste 20 min tempo. Tempoet fik endnu et nak i den rigtige retning og jeg løb mellem 2.57- 3.04 på den sidste del. Samlet sluttede jeg med et snit på 3.11. Meget trætte ben, men yderst tilfreds.

I samråd med min træner valgte jeg efter onsdagens træning at melde mig klar til DM 10 km på søndag. Jeg vil være mærket af den hårde træning, men sådan er det, når der er et maraton mindre end en måned ude i fremtiden. Ser frem til at kæmpe mod resten af den danske løbeelite. Niveau er virkelig hævet de sidste par år herhjemme, og på søndag kan vi få en håndfuld løbere under 30 min. Min største konkurrent bliver uden tvivl Abdi. Han har været godt løbende hele vinteren. Fortsætter han sin udvikling kan han blive en løber, der kan komme i nærheden af den danske rekord på 5000 meteren (13.25) om nogle år.

I mit tilfælde er det selvfølgelig også relevant at se, hvor jeg ligger i forhold til Jesper Faurschou, men der er en kæmpe forskel på 10 km og maraton, og vi er begge to mærket af den hårde træning, så i forhold til London kan vi ikke rigtig bruge det til særlig meget. En anden faktor der kan spille ind er, at rundstækningen kun er 1600 meter. En masse løbere skal overhales, men jeg ved, at man har gjort alt for at finde en velegnet rundstrækning i og omkring fælledparken, men på grund af metroombygningen har det været svært. Har man lyst til at se med, starter DM 10 km landevej på søndag klokken 14.15

status projekt london maraton

Med lidt over en måned til mit nok vigtigste løb nogensinde, går jeg ind i en meget afgørende periode. Spændingen og nervøsiteten stiger fra dag til dag, og fylder mere og mere i min hverdag.  Jeg prøver, hvad jeg kan for at fokusere på andre ting, men bliver hele tiden mindet om netop det løb. Grundlæggende er det jo altid prisværdigt at andre interesserer sig for én, så generelt er det jo et positivt problem, men det kan ikke andet end at medføre et øget pres. Det generer mig dog ikke. Jeg er klar og glæder mig helt vildt.

Rent formmæssigt er jeg der, hvor jeg skal være, men man er jo altid usikker. Før det her maraton projekt 2 startede (Berlin maraton var det første), afleverede jeg en oversigt til forbundet med nøje udvalgte løb, træningsoversigt samt tidsmål undervejs. Indtil videre har alle delmål siddet i skabet.

Den sidste brik der mangler er DM 10 på landevej. Jeg vil ufattelig gerne løbe dette løb. Første årsag er jeg aldrig har vundet det. Dernæst foregår det på Østerbro, og jeg vil gerne vise flaget på hjemmebanen. Men maraton er det, der er målet nu her, og det passer ikke super godt ind i planerne. Så det er pt. usikkert om jeg stiller til start, det hele afhænger af, hvor frisk jeg er. Tager den endelige beslutning på onsdag hvor jeg har et ganske hårdt pas på 3x 20 min. i 3.10 med 2 min pause.  Kommer jeg nogenlunde frisk igennem dette pas, løber jeg på Østerbro. Den endelige afgørelse bliver foretaget i samråd med min træner Heidi Jensen.

Mit største problem på nuværende tidspunkt i forhold til London maraton er, at jeg ikke får personlig væske undervejs på ruten, som det ser ud pt. og det er et kæmpe handicap. Væsken er et altafgørende element. Det er ikke nok bare at drikke vand på et så langt løb som maraton. Nej, man skal drikke væske med en fornuftig sukkeropløsning ellers vil man få problemer undervejs fordi ens depoter bliver tømte, og det vil medføre, at man går ned i tempo. Jeg kan selvfølgelig løbe med væsken på mig (væskebælte), men det er ikke optimalt at have ekstra 1-2 kilo at slæbe rundt med. Jeg kan også drikke den væske, der bliver stillet ud. Der vil sikkert være noget med sukker, men her vil jeg være uden chance for at vide, hvad det helt reelt indeholder, og det er heller ikke nemt at drikke af et plasticbæger med 19 km i timen. Jeg har i hvert fald ikke lært det. Jesper (min ven og konkurrent i London) har heller ikke personlig væske. Så ikke nogen forskel der. Dog  når man skal ud og præstere og vise hvad man kan, ville det være fantastisk, hvis der var mulighed for optimale forhold. Håber det lykkes, eller må jeg finde en plan b. Intet skal være overladt til tilfældighederne (ikke hvis jeg kan gøre noget ved det). 

Sidste uges træning ( uge 11)

mandag d.12/3

om morgenen løb jeg 7 km rundt ved Lyngby Sø. Tempoet var meget roligt - cirka 4.30. Benene var overraskende friske efter løbet dagen før, Vejret var helt suverænt og humøret var i top. Fedt, fedt, fedt

Senere på dagen løb jeg 11 km i 4.00 med Jacob Hannibal, Benjamin Wolthers og Niels Grøn. Normalt når vi løber sammen er tempoet altid i nærheden af 3.30 eller hurtigere, men i dag var det i behagelige 4.00. Endnu en fed tur rundt i det indre København.

tirsdag: d.13/3

Løb 11 km Michael Nielsen i 3.50 rundt i Hellerup. Det blæste helt vildt, så det var en af de pas, som bare skulle gennemføres. 

onsdag: d.14/3

Om morgenen løb jeg i 3.40 med Jacob Hannibal. En tur på cirka 11 km rundt på Østerbro.

Senere på dagen fik jeg yderligere 6 km i bogen. Denne gang havde jeg følgeskab med Andreas Bueno. Hold øje med ham. Det er et mand med talent !. Vi løb progressivt. Startede i 4.00 og sluttede i 3.20

torsdag: d.15/3

Planen var jeg skulle træne om morgenen, men var helt færdig da jeg vågnede. Siden mit løb i Haag har jeg haft store problemer med at sove, så det var første nat jeg fik mere end 4 timers søvn.

Senere på dagen skulle jeg have et af de lidt længere pas. Startede med 9 km i 3.50. Dernæst løb jeg 6x 1700 meter med ´ 1.30 pause i lidt under maraton fart ( 3.06) Og sluttede træningen af med at løbe 3 km i 5.00.. Var godt løbende, og kom fint igennem.

fredag d.16/3

løb 10, 5 km i 3.30 rundt i fælledparken. Vejret var fantastisk og det samme var mine ben. Kan jeg få samme vejr i London er jeg en glad mand.

lørdag: d.17/3

Var taget i sommerhus i sverige med Michael Nielsen og Henrik Berg. Midt ude i en kæmpe skov. Det var et utrolig fedt område at løbe i. Startede dagen med at løbe 10 km i kraftig kuperet terræn i 3.45. Om aftenen hed programmet 4 km opvarmning i 4.00. Inden jeg løb 5x 2 km i maraton pace 3.10 med ´1.30 pause. En nem dag på kontoret. Sluttede af med at jogge 4 km i 3.50. 

søndag:18/3

Løb 27 km i 3.34 i meget kuperet terræn. Startede roligt ud i 4.20 og derefter gik det kun en vej - hurtigere. Fed tur, gode ben og masser af bakker - i like :-) 

mit løb i Haag

I søndags var jeg i Haag og løbe halvmaraton. Formålet var at teste benene inden mit løb i London d22. april. Jeg var på forhånd ganske skeptisk.  Usikkerheden om hvor godt løbende jeg var fyldte en del. Siden mit løb 29.44 (10 km) i midten af februar havde min træning ikke kørt optimalt.  Problemer med bag låret og sygdom havde sat mig noget tilbage, og jeg havde ikke haft et superpas siden. Derfor gjorde jeg alt for at dæmpe forventningerne inden løbet, måske for at fjerne presset fra mine skuldre. Jeg havde ikke rigtig fået mulighed for at trappe ned. Ugen op til løbet bød på RIGTIGT mange km i mit maraton tempo eller hurtigere. Nærmere sagt havde jeg i nærheden af 40 km i 3.05 eller hurtigere i programmet op til løbet.

Jeg valgte at tage til Holland allerede om fredagen. Har lært at det er vigtigt at ”hive” en dag ud af kalenderen, hvis du gerne vil være optimalt forberedt op til et løb.  I mit tilfælde fordi jeg havde været udsat for et stort arbejdspres og ikke mindst på grund af det nærkommende maratonløb, der fylder mere og mere. Ingen tvivl om det ville være optimalt for mig at kunne koncentrere mig hundrede procent om mit løb, men jeg skal have også have mad på bordet, og der er også en tid efter mit løb. Heldigvis er jeg meget glad for mit arbejde i Fitness dk. De giver mig gode muligheder for at passe min træning, og samtidig giver de mig en masse spændende arbejdsopgaver.

Min dag ”fri” dag blev brugt på 2 rolige ture af 30 min varighed.  En masse stræk - for meget kaffe - og  rigtig mange timer liggende i sengen, hvor min største bekymring var om jeg skulle ligge  på ryggen eller maven J

Løbet skulle starte klokken 14.30, så jeg brugte formiddagen på at lægge en plan om hvordan jeg skulle angribe løbet. Vejret var begyndt at se rimelig ud. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi nærmede os de 15 grader. Stort set optimale forhold, hvis man lige glemmer den lidt kraftige vind. Jeg opdagede at løbet samtidig var de hollandske mesterskaber på distancen, som betød, at der ville være en del løbere i tidsrummet 1.04- 1.06. Fedt, tænkte jeg !  Muligheden for en god tid blev forøget, og jeg besluttede at tage de hurtige sko – mine nye gule/blå super racere fra Nike. Verdens fedeste konkurrencesko ( efter min nok lidt ”farvet” mening J ).  Tidsplanen blev sat til 64.30 - og så var det ellers i fuld firspring op til start.

Opvarmningen blev brugt på en masse stræk, let styrke og 20 min jog. Alt sammen til tonerne af 90´dance. Jeg er kæmpe musik fan (hører stort set altid musik) Bliver altid i godt humør når jeg hører de gamle party toner, så musik valget var ikke svært. Jeg fornemmede, jeg var klar – gode takter.

Starten gik, og de mere end 33.000 løbere drog ud på de 21,1 km. En kæmpe gruppe afrikanske løbere skilte sig hurtigt ud.  Jeg fandt en gruppe med en del hollandske løbere og en svensk – Mikael Ekwal. Havde ingen ide om tempoet, da jeg ikke opfattede de første par km skilte, så havde ingen ide om hvor hurtigt det gik. Det var på rent fornemmelse, jeg bevægede mig af sted. Der var en del medvind i starten, så jeg følte jeg fløj af sted. Ved 5 km mærket kunne jeg se, tiden sagde 15.04. Fint, tænkte jeg. Lidt hurtigere end planlagt, men jeg havde ingen problemer. Havde ligget og trukket en del hvilket jeg forsatte med. På længere løb er rytme altafgørende, og jeg kunne bedre styr tempoe,t hvis det var mig selv som satte det J De næste 10 km var langsomme. Der var meget vind, og op til en del sving, som kostede en masse kræfter. Jeg havde 30.20 ved 10 km og 45.50 ved 15 km. Tidsskemaet blev holdt lige til punkt og prikke og jeg havde konge ben samt stort overskud. Fedt, fedt, fedt.. Tanken om at jeg skulle rykke strejfede mig op til flere gange, men jeg valgte at holde igen. Fokus – Henrik! tænkte jeg. Ved 18 km mærket valgte jeg at øge tempoet yderligere og tempoet kom ned på mellem 2.50- 2.55. Det gjorde, at gruppen jeg lå i blev reduceret til 4-5 stykker fra de 10- 12 stykker vi havde været et stykke tid.

Ved 20 km mærket sagde uret 1 time og 55 sekunder, de sidste fem km var gået på 15.05. For første gang i løbet havde jeg en lille krise, men heldigvis kunne jeg slutte fornuftigt af på de sidste 400 meter, og komme hjem i den personlige rekord tid 1.04.11, og en plads som de 4-5 bedste fra Europa. Den samlede placering er meget svær at spå om, da resultatlisten indeholder en masse fejl. Det er jo også i princippet fuldstændig ligegyldigt, da det er tiden, som det drejer sig om.

Status er, at det ser ganske fornuftigt ud, men der mangler stadigvæk mange svære pas og mange ting kan gå galt, så jeg skal bare tilbage til den normale rytme og så prøve at bevare fokus. Her fire dage efter løbet kan jeg godt mærke min krop har fået tæsk på landevejene. Specielt min ryg er meget øm efter de mange stød op igennem kroppen. Heldigvis er det ikke verdens hårdeste trænings uge jeg er i gang med, hvilket også havde været umuligt.

Sydafrika 2012

I år havde jeg fået den fantastiske mulighed for at komme på træningslejr til Sydafrika (tak til Nike samt Sparta).  Vi var en større gruppe som skulle af sted. Morten Munkholm (3.39 på 1500 meter), Kari Stein Karlson (2.17 på maraton), Mads Tærsbøl ( 13 EM i terrænløb for junior),Kasper Skov ( 32.00 på en 10 km), Dorte Vibjerg ( 2.34 på maraton), samt to repræsentanter for Nike Danmark og Henrik Berg.  Stedet hvor vi skulle bo hed Potchefstrom (ligger i 1600 meters højde) små 2 timers kørsel fra Johannesburg og ligger i den nordøstlige del af Sydafrika.  Planen var at jeg skulle være af sted fra den 3.januar til den 26. januar.

Vi havde på forhånd hørt rygter om ekstreme varmegrader i Sydafrika, og det kom også til at passe. På intet tidspunkt havde vi temperaturer under 30 grader, og ofte var vi tættere på 40!. De ualmindelige høje varme grader gjorde, at vi måtte ligge vores trænings pas tidlig om morgen eller sidst på aftenen. Træning midt på dagen var praktisk talt umuligt medmindre man ønskede at blive stegt i solen.

Selve Potchefstrom er en universitetsby i et af de finere kvarter i Sydafrika. Netop universitet startede op igen efter sommerferie i den periode vi var af sted, så der var masser af unge mennesker i byen. Rugby er den helt store sport på de kanter, og mange studerende har netop valgt dette sted på grund af de gode træningsmuligheder. Stedet er også et fast mødested for atleter for hele verden. De gode træningsforhold (græsstadion, glimrende styrkemuligheder, alternative trænings og behandlingsmuligheder) har gjort stedet populært, og specielt i et OL år. I år var der blandt andet atleter fra Polen, Italien, Holland, Frankrig, Algeriet, England, Sverige, Finland, Belgien, Norge, Tjekkiet, Slovenien og sikkert masser af andre lande, jeg har overset.  Blandt dem masser af verdensstjerner. Et utrolig inspirerende miljø at færdes i.

Generelt er alting meget billigt i Sydafrika, selvom priserne er på vej op, tror det er omkring dobbelt så dyrt, som da jeg var der for første gang i 2005. En kop kaffe kostede til sammenligning 5-6 kroner på en cafe. Gid det også var tilfældet herhjemme J

Vi boede i et lejlighedskompleks 200 meter fra græsstadion.  Det var ikke verdens største lejlighed, vi havde til rådighed. Tror jeg havde 10 m2 til deling med min værelse kammerat Kari fra Island. Der var dog de ting, vi havde brug for (2 senge, toilet og net forbindelse ), så det var fint nok. 

I den kommende del vil jeg gennemgå min træning dag for dag.

4/1

M: løb 10 km stille og roligt rundt på græsset. Tempo 4.15. Var meget træt i benene efter den lange flyvetur dagen før (14 timer)og desuden havde jeg problemer med at trække vejret i den tunge luft.

A: 8 km i 4.15 samt styrke og stabilitet

5/1

M: 10 løb i 4.00 rundt på græsset. Var stadigvæk rigtig træt.

A: 8 km i 3.45. Løb progressivt. Startede ud i 4.15 og sluttede i 3.30

6/1

M: 15 km i 3.45. Igen en progressiv tur. Startede ud i 4.20, og havde undervejs km i 3.20.

A: 8 km i 4.10 samt styrke og koordination

7/1

M: 8 km i 4.15.

A: 4 km opvarmning (4.15 tempo), 2x 3 km ´4 min pause (3.00 tempo). Mit første interval pas gik fint. Følte mig godt løbende, men det var hårdt at trække vejret. 4 km afjog i 4.30 tempo

8/1

Lang tur med Kari. Fik i alt 25 km med 3.46 i snit. God tur men til sidst blev det rigtig varmt (tæt på 40) så det var en hård omgang.  Om aftenen joggede jeg 3 km i 6.00 og lavede lidt styrke samt koordination.

9/1

M: 10 km i 4.10 tempo. Var meget træt, så fokuserede på at løbe så langsomt som muligt

A: 10 km i 4.15. En meget led tur i den afrikanske hede. Undervejs blev vi angrebet af en vild hund – ikke verdens sjovest oplevelse. Efterfølgende lavede vi hæk koordination samt bevægelighed.

10/1

M:  8 km i 4.15.

A: 4 km opvarmning (4.20 tempo). Dernæst 9 x 1 km med skiftende pause. Planen var at løbe 10 x 1 km med 1 min pause , men min græs allergi drillede, så måtte ændre lidt på passet undervejs. Havde problemer med at trække vejret. Efter de første fem var gået på 2.52- 2.55 med et minut pause blev pauserne derefter lidt ustabile, eller nærmere beskrevet mellem 1- 8 min. Tiderne lå herefter imellem 2.46- 2.52. Sluttede af med at jogge tre km i 5.00 tempo. Ærgerligt, at min allergi voldte problemer havde ellers en super god rytme sammen med Morten Munkholm.

11/1.

Løb 3 km i 4.00 og lavede lidt koordination om morgenen. Ellers havde jeg fri hele dagen, hvilket jeg udnyttede med at tage på safari tur og i badeland, som var super cool. Vil lige benytte lejligheden til at lave en lille reminder til mig selv. Søde, Henrik, husk altid badesandaler næste gang du skal i badeland, når vejret er tæt på 40 grader. Fliserne var som brændende kul, og det var et helvede at gå rundtpå bare tæer. Selve safarituren var som altid en kæmpe oplevelse.

12/1

M: 12 km løb i 4.10 tempo

A: 4 km opvarmning (4.20). Dernæst 10 km tempo rundt på 1 km banen. Startede ud i 3.12 tempo (16.00 de første fem) dernæst blev tempoet øget til 3.02- 3.04. Jeg løb 15.14 på de sidste fem km. Sluttede af med løbe 3 km i 5.00. En god træningsdag!

13/1

m:15 km i 4.10

a: 8 km i 4.15 plus koordination og let styrke

14/1

M: 8 km opvarmning i 4.15

A: 5 km opvarmning i 4.20, dernæst 5 x 2 km ´3 min pause. Var totalt smadret, og havde kæmpe problemer med at holde et tempo under 3.00 på de første 3 stykker. Tak til Munkholm, for at trække, uden ham, ville jeg have løbet markant langsommere. Dernæst blev jeg frisk, og den næste havde jeg ikke de store problemer med  og sluttede af med at løbe 2.47 på den sidste km på sidste interval. Tror vi havde 5.54 i snit på dem alle sammen, men det var bestemt ikke min fortjeneste.  Løb 4 km til afjog i 5.00.

15/1

28 km i 3.31 i snit.

Vi var mere end 40 løbere fra hele verden samlet på en rundstrækning 30 km uden for træningskomplekset. Det var suveræne forhold. Store brede grus stier og fire følge biler med væske. Tempoet var ganske roligt i starten (4.40), dernæst gik der kun en vej med tempoet – hurtigere. Imens tempoet blev øget ganske markant blev flere og flere sat af frontgruppen, og mange af dem valgte at hoppe op i bilerne. Jeg syntes det var mega fedt, og rigtig god maraton træning, så var indstillet på at hænge på så længe som muligt. Men de sidste 10 km i 3.05 – 3.15 var rigtig hårde i de 35 grader temperaturen efterhånden var oppe på. Målet lykkedes, men var ikke meget værd resten af dagen. Var færdig med turen klokken 9.30, og så var den dag slut.

16/1

M: 10 km i 4.00

A: 10 i 4.14 plus koordination og hække teknik

17/1

M: 8 km i 4.15

A: 4 km opvarmning i 4.00, 2x 5 km´ 4 min pause (15.23, 15.07) plus 3 km afjog i 5.30. Et glimrende pas i gode forhold. Havde super gode ben, og kunne godt have løbet hurtigere, men valgte alligevel at holde lidt igen. Der er stadigvæk en uge igen på denne lejr, og mange hårde pas endnu. Det begynder at se fornuftigt ud.

18/1

15 km i 4.00 plus koordination

19/1

M: 8 km tur i 4.15

A:4 km opvarmning i 4.10 plus  4 x 1500 meter ´2 min pause i 4.16 i snit. Var tæske træt hele vejen og det var en hård omgang at komme igennem. Kan jeg dog imidlertid holde 2.50 en dag hvor min ben føles som bly ser det ikke dårligt ud. 4 km afjog 4.30

20/1

15 km tur i 4.00 plus styrke

21/1

M: 10 km tur i 4.15

A:6 k opvarmning i 4.00, 3 x 2 km í marathonpace ´2 min pause ( 6.20,6.18, 6,18). Løb med den polske europamester på 800 Marcin Levandowski. Godt, men et nemt pas. 2 km afjog i 5.00

22/1

M: 12 km i 4.00

A: 10 km i 3.50 tempo. Løb progressivt.

23/1

M: 10 km i 3.50

A: 10 km i 3.40 plus koordination og styrke

24/1

M: 8 km i 3.40

A: 6 km opvarmning, 8 km progressivt, Startede ud i 3.50, og dernæst blev tempoet øget med 10 sekunder for hver 1 km. Sluttede af i 2.40. Måske mit bedste pas nogensinde.  2 km afjog i 5.00.

25/1

14 km i 4.20. Nice and easy. Den sidste løbetur i over 30 grader blev nydt.

Det her var uden tvivl min bedste træningslejr nogensinde. For første gang gik jeg igennem uden problemer, og alle pas blev gennemført.  Desværre fik mange af mine trænings kollegaer problemer med skader undervejs, så det var lidt nitte at mange af min pas skulle gennemføres alene i slutningen af træningslejren. Håber de alle sammen får styr på skaderne. Var præget af ekstrem træthed undervejs. hvilket uden tvivl skyldes den ulidelige varme, den hårde træning og ikke mindst højden. Sydafrika er et perfekt træningssted, men du skal være mental stærk for at trives dernede. Den yderst trivielle hverdag kan være en hård nød at knække for flere, men rent træningsmæssigt er det et glimrende sted for en løber som mig, der foretrækker skånsomme træningsområder (læs - græsbaner).