Med lidt over en måned til mit nok vigtigste løb nogensinde, går jeg ind i en meget afgørende periode. Spændingen og nervøsiteten stiger fra dag til dag, og fylder mere og mere i min hverdag. Jeg prøver, hvad jeg kan for at fokusere på andre ting, men bliver hele tiden mindet om netop det løb. Grundlæggende er det jo altid prisværdigt at andre interesserer sig for én, så generelt er det jo et positivt problem, men det kan ikke andet end at medføre et øget pres. Det generer mig dog ikke. Jeg er klar og glæder mig helt vildt.
Rent formmæssigt er jeg der, hvor jeg skal være, men man er jo altid usikker. Før det her maraton projekt 2 startede (Berlin maraton var det første), afleverede jeg en oversigt til forbundet med nøje udvalgte løb, træningsoversigt samt tidsmål undervejs. Indtil videre har alle delmål siddet i skabet.
Den sidste brik der mangler er DM 10 på landevej. Jeg vil ufattelig gerne løbe dette løb. Første årsag er jeg aldrig har vundet det. Dernæst foregår det på Østerbro, og jeg vil gerne vise flaget på hjemmebanen. Men maraton er det, der er målet nu her, og det passer ikke super godt ind i planerne. Så det er pt. usikkert om jeg stiller til start, det hele afhænger af, hvor frisk jeg er. Tager den endelige beslutning på onsdag hvor jeg har et ganske hårdt pas på 3x 20 min. i 3.10 med 2 min pause. Kommer jeg nogenlunde frisk igennem dette pas, løber jeg på Østerbro. Den endelige afgørelse bliver foretaget i samråd med min træner Heidi Jensen.
Mit største problem på nuværende tidspunkt i forhold til London maraton er, at jeg ikke får personlig væske undervejs på ruten, som det ser ud pt. og det er et kæmpe handicap. Væsken er et altafgørende element. Det er ikke nok bare at drikke vand på et så langt løb som maraton. Nej, man skal drikke væske med en fornuftig sukkeropløsning ellers vil man få problemer undervejs fordi ens depoter bliver tømte, og det vil medføre, at man går ned i tempo. Jeg kan selvfølgelig løbe med væsken på mig (væskebælte), men det er ikke optimalt at have ekstra 1-2 kilo at slæbe rundt med. Jeg kan også drikke den væske, der bliver stillet ud. Der vil sikkert være noget med sukker, men her vil jeg være uden chance for at vide, hvad det helt reelt indeholder, og det er heller ikke nemt at drikke af et plasticbæger med 19 km i timen. Jeg har i hvert fald ikke lært det. Jesper (min ven og konkurrent i London) har heller ikke personlig væske. Så ikke nogen forskel der. Dog når man skal ud og præstere og vise hvad man kan, ville det være fantastisk, hvis der var mulighed for optimale forhold. Håber det lykkes, eller må jeg finde en plan b. Intet skal være overladt til tilfældighederne (ikke hvis jeg kan gøre noget ved det).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar