DM 10 km

I søndags deltog jeg i de danske mesterskaber på 10 km landevej på Østerbro. Som nævnt tidligere var løbet ikke et højtprioriteret løb, så på forhånd havde jeg regnet med kun at være på 90-95 procent, og det kom også til at være tilfældet.  Havde bestemt ikke gode ben, og havde det ikke været for den fantastiske opbakning var jeg stået af. Har i min tid aldrig oplevet så stor opbakning, og tusind tak for alle dem som råbte mit navn, det betyder utrolig meget for mig.

Det var ellers perfekte forhold. 15 grader og næsten ingen vind, MEGA flad rute. Feltet var også godt, så alle muligheder for at løbe hurtigt var til stede, så ingen undskyldning der. Det kræver dog friske ben, og det havde jeg ikke. Starten gik klokken 14.15, og der blev lagt meget behersket ud (3.08 på første km), og vi var alle samlet i en stor gruppe. Jeg vidste godt på det her tidspunkt, mine ben ikke havde så meget at skyde med, så jeg kunne lige så godt prøve at få det optimale ud af løbet. Valgte derfor at gå frem. Både for træningens skyld, samt for at undgå styrt (der var en del skarpe sving) og måske kunne det øgede tempo gøre, at jeg kunne finde friskheden. Øgede herefter tempoet til cirka 3.00, men ingen forandring. Øv, tænkte jeg, men det var der ikke noget at gøre ved det. For at prøve endnu et forsøg på at finde friskheden, valgte jeg at lade mig falde lidt ned i gruppen ( men var stadigvæk blandt de tre første). Måske kunne det betyde at jeg fandt overskuddet.  Vi rundede fem km i 15.15. Kunne ikke lade være med at tænke at 14 dage før havde jeg rundet på 15.05 på de første km, og dengang føltes det nærmest som jog, imens det i søndags var en lang sej kamp. Ved 7 km mærket (21.15) gik jeg frem igen. Benene skulle endnu en gang lige testet for at se om jeg kunne finde ekstra kræfter, så jeg valgte at lave et ryk. Det gav samme resultat. Gruppen jeg var en del af (cirka 5-6 løbere) blev med det samme sprængt, og nu var det kun mig og Abdi tilbage. Vi havde fået 5-10 meter til Jesper og Mikael. Men efter 200 meter i det øgede tempo krampede mine ben nærmest under mig, og jeg måtte opgive at følge med Abdi (der vandt en meget fortjent sejr denne her dag, han var klart den bedste). Jeg blev hurtigt hentet af de to andre og vidste godt, det var slut for i dag. Havde ikke mere i benene. Kom alligevel hæderligt i mål (måske på grund af de mange mennesker) på en fjerdeplads i 30.00. 6 sekunder efter vinderen Abdi.