søndag den 12. februar 2012

Sydafrika 2012



I år havde jeg fået den fantastiske mulighed for at komme på træningslejr til Sydafrika (tak til Nike samt Sparta).  Vi var en større gruppe som skulle af sted. Morten Munkholm (3.39 på 1500 meter), Kari Stein Karlson (2.17 på maraton), Mads Tærsbøl ( 13 EM i terrænløb for junior),Kasper Skov ( 32.00 på en 10 km), Dorte Vibjerg ( 2.34 på maraton), samt to repræsentanter for Nike Danmark og Henrik Berg.  Stedet hvor vi skulle bo hed Potchefstrom (ligger i 1600 meters højde) små 2 timers kørsel fra Johannesburg og ligger i den nordøstlige del af Sydafrika.  Planen var at jeg skulle være af sted fra den 3.januar til den 26. januar.

Vi havde på forhånd hørt rygter om ekstreme varmegrader i Sydafrika, og det kom også til at passe. På intet tidspunkt havde vi temperaturer under 30 grader, og ofte var vi tættere på 40!. De ualmindelige høje varme grader gjorde, at vi måtte ligge vores trænings pas tidlig om morgen eller sidst på aftenen. Træning midt på dagen var praktisk talt umuligt medmindre man ønskede at blive stegt i solen.

Selve Potchefstrom er en universitetsby i et af de finere kvarter i Sydafrika. Netop universitet startede op igen efter sommerferie i den periode vi var af sted, så der var masser af unge mennesker i byen. Rugby er den helt store sport på de kanter, og mange studerende har netop valgt dette sted på grund af de gode træningsmuligheder. Stedet er også et fast mødested for atleter for hele verden. De gode træningsforhold (græsstadion, glimrende styrkemuligheder, alternative trænings og behandlingsmuligheder) har gjort stedet populært, og specielt i et OL år. I år var der blandt andet atleter fra Polen, Italien, Holland, Frankrig, Algeriet, England, Sverige, Finland, Belgien, Norge, Tjekkiet, Slovenien og sikkert masser af andre lande, jeg har overset.  Blandt dem masser af verdensstjerner. Et utrolig inspirerende miljø at færdes i.

Generelt er alting meget billigt i Sydafrika, selvom priserne er på vej op, tror det er omkring dobbelt så dyrt, som da jeg var der for første gang i 2005. En kop kaffe kostede til sammenligning 5-6 kroner på en cafe. Gid det også var tilfældet herhjemme J

Vi boede i et lejlighedskompleks 200 meter fra græsstadion.  Det var ikke verdens største lejlighed, vi havde til rådighed. Tror jeg havde 10 m2 til deling med min værelse kammerat Kari fra Island. Der var dog de ting, vi havde brug for (2 senge, toilet og net forbindelse ), så det var fint nok. 
I den kommende del vil jeg gennemgå min træning dag for dag.

4/1
M: løb 10 km stille og roligt rundt på græsset. Tempo 4.15. Var meget træt i benene efter den lange flyvetur dagen før (14 timer)og desuden havde jeg problemer med at trække vejret i den tunge luft.
A: 8 km i 4.15 samt styrke og stabilitet

5/1
M: 10 løb i 4.00 rundt på græsset. Var stadigvæk rigtig træt.
A: 8 km i 3.45. Løb progressivt. Startede ud i 4.15 og sluttede i 3.30

6/1
M: 15 km i 3.45. Igen en progressiv tur. Startede ud i 4.20, og havde undervejs km i 3.20.
A: 8 km i 4.10 samt styrke og koordination

7/1
M: 8 km i 4.15.
A: 4 km opvarmning (4.15 tempo), 2x 3 km ´4 min pause (3.00 tempo). Mit første interval pas gik fint. Følte mig godt løbende, men det var hårdt at trække vejret. 4 km afjog i 4.30 tempo

8/1
Lang tur med Kari. Fik i alt 25 km med 3.46 i snit. God tur men til sidst blev det rigtig varmt (tæt på 40) så det var en hård omgang.  Om aftenen joggede jeg 3 km i 6.00 og lavede lidt styrke samt koordination.

9/1
M: 10 km i 4.10 tempo. Var meget træt, så fokuserede på at løbe så langsomt som muligt
A: 10 km i 4.15. En meget led tur i den afrikanske hede. Undervejs blev vi angrebet af en vild hund – ikke verdens sjovest oplevelse. Efterfølgende lavede vi hæk koordination samt bevægelighed.

10/1
M:  8 km i 4.15.
A: 4 km opvarmning (4.20 tempo). Dernæst 9 x 1 km med skiftende pause. Planen var at løbe 10 x 1 km med 1 min pause , men min græs allergi drillede, så måtte ændre lidt på passet undervejs. Havde problemer med at trække vejret. Efter de første fem var gået på 2.52- 2.55 med et minut pause blev pauserne derefter lidt ustabile, eller nærmere beskrevet mellem 1- 8 min. Tiderne lå herefter imellem 2.46- 2.52. Sluttede af med at jogge tre km i 5.00 tempo. Ærgerligt, at min allergi voldte problemer havde ellers en super god rytme sammen med Morten Munkholm.

11/1.
Løb 3 km i 4.00 og lavede lidt koordination om morgenen. Ellers havde jeg fri hele dagen, hvilket jeg udnyttede med at tage på safari tur og i badeland, som var super cool. Vil lige benytte lejligheden til at lave en lille reminder til mig selv. Søde, Henrik, husk altid badesandaler næste gang du skal i badeland, når vejret er tæt på 40 grader. Fliserne var som brændende kul, og det var et helvede at gå rundtpå bare tæer. Selve safarituren var som altid en kæmpe oplevelse.

12/1
M: 12 km løb i 4.10 tempo
A: 4 km opvarmning (4.20). Dernæst 10 km tempo rundt på 1 km banen. Startede ud i 3.12 tempo (16.00 de første fem) dernæst blev tempoet øget til 3.02- 3.04. Jeg løb 15.14 på de sidste fem km. Sluttede af med løbe 3 km i 5.00. En god træningsdag!

13/1
m:15 km i 4.10
a: 8 km i 4.15 plus koordination og let styrke

14/1
M: 8 km opvarmning i 4.15
A: 5 km opvarmning i 4.20, dernæst 5 x 2 km ´3 min pause. Var totalt smadret, og havde kæmpe problemer med at holde et tempo under 3.00 på de første 3 stykker. Tak til Munkholm, for at trække, uden ham, ville jeg have løbet markant langsommere. Dernæst blev jeg frisk, og den næste havde jeg ikke de store problemer med  og sluttede af med at løbe 2.47 på den sidste km på sidste interval. Tror vi havde 5.54 i snit på dem alle sammen, men det var bestemt ikke min fortjeneste.  Løb 4 km til afjog i 5.00.

15/1
28 km i 3.31 i snit.

Vi var mere end 40 løbere fra hele verden samlet på en rundstrækning 30 km uden for træningskomplekset. Det var suveræne forhold. Store brede grus stier og fire følge biler med væske. Tempoet var ganske roligt i starten (4.40), dernæst gik der kun en vej med tempoet – hurtigere. Imens tempoet blev øget ganske markant blev flere og flere sat af frontgruppen, og mange af dem valgte at hoppe op i bilerne. Jeg syntes det var mega fedt, og rigtig god maraton træning, så var indstillet på at hænge på så længe som muligt. Men de sidste 10 km i 3.05 – 3.15 var rigtig hårde i de 35 grader temperaturen efterhånden var oppe på. Målet lykkedes, men var ikke meget værd resten af dagen. Var færdig med turen klokken 9.30, og så var den dag slut.

16/1
M: 10 km i 4.00
A: 10 i 4.14 plus koordination og hække teknik

17/1
M: 8 km i 4.15
A: 4 km opvarmning i 4.00, 2x 5 km´ 4 min pause (15.23, 15.07) plus 3 km afjog i 5.30. Et glimrende pas i gode forhold. Havde super gode ben, og kunne godt have løbet hurtigere, men valgte alligevel at holde lidt igen. Der er stadigvæk en uge igen på denne lejr, og mange hårde pas endnu. Det begynder at se fornuftigt ud.

18/1
15 km i 4.00 plus koordination

19/1
M: 8 km tur i 4.15
A:4 km opvarmning i 4.10 plus  4 x 1500 meter ´2 min pause i 4.16 i snit. Var tæske træt hele vejen og det var en hård omgang at komme igennem. Kan jeg dog imidlertid holde 2.50 en dag hvor min ben føles som bly ser det ikke dårligt ud. 4 km afjog 4.30

20/1
15 km tur i 4.00 plus styrke

21/1
M: 10 km tur i 4.15
A:6 k opvarmning i 4.00, 3 x 2 km í marathonpace ´2 min pause ( 6.20,6.18, 6,18). Løb med den polske europamester på 800 Marcin Levandowski. Godt, men et nemt pas. 2 km afjog i 5.00

22/1
M: 12 km i 4.00
A: 10 km i 3.50 tempo. Løb progressivt.

23/1
M: 10 km i 3.50
A: 10 km i 3.40 plus koordination og styrke

24/1
M: 8 km i 3.40
A: 6 km opvarmning, 8 km progressivt, Startede ud i 3.50, og dernæst blev tempoet øget med 10 sekunder for hver 1 km. Sluttede af i 2.40. Måske mit bedste pas nogensinde.  2 km afjog i 5.00.

25/1
14 km i 4.20. Nice and easy. Den sidste løbetur i over 30 grader blev nydt.

Det her var uden tvivl min bedste træningslejr nogensinde. For første gang gik jeg igennem uden problemer, og alle pas blev gennemført.  Desværre fik mange af mine trænings kollegaer problemer med skader undervejs, så det var lidt nitte at mange af min pas skulle gennemføres alene i slutningen af træningslejren. Håber de alle sammen får styr på skaderne. Var præget af ekstrem træthed undervejs. hvilket uden tvivl skyldes den ulidelige varme, den hårde træning og ikke mindst højden. Sydafrika er et perfekt træningssted, men du skal være mental stærk for at trives dernede. Den yderst trivielle hverdag kan være en hård nød at knække for flere, men rent træningsmæssigt er det et glimrende sted for en løber som mig, der foretrækker skånsomme træningsområder (læs - græsbaner).




1 kommentar:

  1. FEDT!! Jeg er klar næste gang du tager dertil!

    SvarSlet