tirsdag den 18. oktober 2011

Uge 1 projekt London marathon 2012


Efter to rolige uger efter Berlin var det dejligt, at starte træningen op igen. Sluttede med lidt over 80 km - så det var ikke en speciel hård uge. I den kommende uge skal jeg løbe 100 km. Det primære her i efteråret er at komme ordentlig i gang med træningen, så jeg er klar til at træne RIGTIG hårdt efter jul. Dette gør, at jeg ikke har nogen forventninger om at være i super form i denne periode. Regner med at løbe første runde af 

Vinterturneringen, men det bliver også det eneste jeg kommer til at løbe af cross i efteråret. Den dag hvor anden runde foregår, håber jeg, at komme til start i et godt 15 km løb i Holland.

Som sagt er min store drøm, at komme under 2.15 i London, men nu må vi se hvordan vinteren går. Det primære for mig er at udvikle min træning, blive stærkere både rent fysisk og mentalt samt ikke mindst undgå skader, og så må jeg se hvor langt det rækker i London. En ting er sikkert og det er, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme med til de Olympiske Lege. Det har altid været en kæmpe drøm for mig!

Jeg vil endnu en gang takke mine sponsorer Nike, Smag samt Sparta. Uden dem ville min drøm være umulig, men det er stadigvæk svært at få det til at hænge sammen rent økonomisk som eliteaktiv. I lang tid har jeg tabt penge hver måned i kampen for at nå mine mål, og det kan selvfølgelig ikke blive ved med at gå. Derfor håber jeg snart at finde en løsning, så jeg kan få optimale betingelser til mit store projekt.

I øvrigt så vil jeg gerne takke folk for den store støtte og opmærksomhed, jeg har modtaget efter mit løb i Berlin. Det har virkelig været fantastisk, og håber jeg har takket alle, ellers vil jeg endnu en gang benytte lejligheden til at gøre det her..

Og lige en sidste bøn! Kan vi ikke blive med at have 10 grader, solskin og ingen vind i København hele vinteren !!!. Bliver dette tilfældet vil jeg være evig taknemmelig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar