mandag den 17. oktober 2011

Træning lørdag d. 15/10

Træningen var i dag henlagt til Bagsværd Stadion. Her havde jeg aftalt med Mikael Nielsen og Andreas Bube at vi skulle løbe intervaller sammen. Det danske efterår viste sig endnu en gang fra sin bedste side. 8-10 grader, ingen vind og masser af sol ! ( kan det blive meget bedre). Johnny Bagge ( bube´s træner) var også tilstede. Efter en lille 4 km tur til opvarmning gik vi igang med dagens pas. Menuen stod på  800 meter, 400 meter, 600 og 200 meter x 4. Imellem alle løb var der 1 min pause.  Tempoet skulle være i henholdsvis 2.55, 2.50, 2.45 pr/km. Vi skiftedes til at trække, og alt spillede bare perfekt. En stort tak skal lyde til Johnny for at give mellemtider undervejs!. Han viser virkelig ægte interesse. Bagsværd har her en rigtig god træner. Jeg havde gode ben, og havde ingen problemer med at holde tempoet. Det var en af de dage, hvor jeg nærmest blev nedtrykt af at passet allerede var færdig efter 8.8 km :-). Vi sluttede af med at jogge 4 km - ganske stille og roligt !.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar