træningslejre i Portugal

I uge 8 var jeg på træningslejr i det sydlige Portugal. I nærheden af Faro ved Algarve kysten. Med en hård dansk vinter var det dejligt at komme lidt ned i varmen. Det er nu engang sjovere at løbe rundt i 15 graders varme end minus fem. Med på turen var dele af gruppen " Team Richard" som er en træningsgruppe i Sparta. Af topløbere kan nævnes Lars Budolfsen og Tom Kristensen. Desuden var min træner Claus Heckmann med på turen. 

Over vinteren har jeg trænet bedre end nogensinde før målt i kilometer. Uge mængder på 140 km er ikke hverdags kost for mig (for 2 år siden var en uge med over 100 km en sjældenhed). Udfordringen har været at få kvalitet i benene, og antal af interval pas har ikke været imponerende. Årsagen har været det dårlige danske vejr, samt mine lidt skrøbelige ben, som gør at jeg skal passe meget på, så jeg ikke render ind i en skade. 

Målet for turen var netop at få mere speed i benene, og samtidig få slappet lidt af imellem de forskellige pas. 

Hvor var det dejligt at kunne løbe i shorts igen, og jeg kunne igen begynde at føle hvorfor det er jeg elsker at løbe så meget. Min sjæl nød varmen, og mine ben nød at kunne løbe på blødt underlag igen. Det havde jeg virkelig savnet. 

Intervalpassene forløb efter planen, jeg følte mig bedre og bedre løbende, som ugen skred frem. Selvom trætheden selvfølgelig meldte sig på banen. Tiderne var bedre end forventet, og alt sad lige i skabet. 

Om fredagen havde vi en træningstest (5 km). Jeg havde om morgenen løbet 10 km, så jeg var lidt uoplagt da klokken var 13, og vi skulle begynde at varme op. Det blæste op til 12 m/s, så jeg var godt klar over at det blev en hård omgang. Opvarmningen bestod af fire km i 4.30, Ikke en skræmmende hastighed. Da vi kom hen til start, begyndte de andre at lave lidt stignings løb imens jeg selv gik rundt og samlede fokus. Tydeligvis ikke hundrede procent klar. 

Starten gik og jeg lagde mig i spids. De første 1.6 km var i medvind indtil vi ramte et vendepunkt, og skulle løbe den samme strækning denne gang i massiv modvind. Jeg aflæste 2.45 på første km, og min krop føltes fint kørende. Men straks efter vendepunktet fik jeg problemer. Kunne slet ikke træde i igennem i modvinden og måtte gå kraftigt ned i tempo. Min puls var ikke super høj, men kunne simpelthen ikke løbe hurtigere. Jeg fik hurtigt selskab af Lars, som havde hentet de 6 sekunder som der havde været imellem os ved vendepunktet. Jeg vidste han var godt kørende, men var alligevel overrasket over han stadigvæk hang med. Han så skarp ud!. Jeg var helt nede og løbe 3.10 i modvinden. Ikke super hurtigt på en 5 km, men sådan skulle det nu engang være. Måske burde jeg have lavet noget stignings løb inden løbet. Ved 3.2 km vendte vi igen, og de sidste 1.8 km hjem øgede vi hastigheden. Den sidste km løb jeg på 2.37 min., og kom hjem i 14.18 min. Lars måtte slippe til sidst og kom hjem i 14.29. 

God test, og jeg fik vist overfor mig selv, at jeg stadigvæk har fart i benene. Faktisk er det min bedste 5 km trænings tid nogensinde, og det ovenpå en uge, hvor jeg har trænet godt igennem. Så grundlæggende er jeg meget tilfreds. Det var dog bekymrende, at jeg havde det svært i modvinden. Noget jeg må arbejde videre med. 

Må lige rose Lars. Han er en af de personer som har overrasket mig mest rent løbemæssigt. Da jeg mødte ham første gang. tænkte jeg ikke på, at her var en mand man skal holde øje med i fremtiden. Hans høje statur er ikke normalt for en løber, og jeg havde med garanti ikke troet på, han ville kunne komme til at løbe under 2, 20 på marathon. Men det har han gjort, og tror helt bestemt at den tid bliver slået i fremtiden. Han er et talent, og det er en skam at han først er startet med at løbe seriøst for fem år siden. 

Hjemvendt fra træningslejren ser jeg positivt på tingene. Sæsonen er på trapperne. Første løb er den 10 marts i Haag ( 1/2 maraton), og jeg glæder mig til at komme igang. Jeg føler mig klar, men det er ikke planen jeg skal være hundrede procent skarp endnu. Det skal først komme senere på året, hvor de vigtigste løb er på programmet. 

Kan jeg komme i nærheden af min personlige rekord (1.04.11) vil jeg være yderst tilfreds. 

Træningsmæssigt er det ellers på tide at få friske ben igen. Træningen har været hård det seneste stykke tid, og jeg kan mærke at min krop har brug for mere hvile. Dvs mindre mængde, men til gengæld lidt mere fokus på intervallerne. 

Ellers bliver fokus lagt på DM 10 km, som foregår den 24 marts. Jeg forventer et hårdt løb. Faktisk ser det ud til at blive noget af det bedste som har været på dansk jord i mange år. Jeg kan nævne 10-12 personer, der på en god dag alle kan løbe under 30 min. Så det er et godt felt. Ser mig selv som en mulig vinder, men skal løbe op til mit absolut bedste, før det kan lade sig gøre, og umiddelbart er den store favorit Abdi fra Korsør. Han kan blive en klasse for sig selv på den distance, hvis han fortsætter sin udvikling. De afrikanske gener og den hårde træning giver gode resultater. Sådan er det. 

Jeg glæder mig helt vildt meget til igen at kunne løbe på skovstierne. Det er ikke fedt, at blive ved med at trave rundt på landevejene her i København. Håber og tror det kun er et spørgsmål om tid før vejret bliver bedre, for Danmark er et fantastisk sted at træne i når vejret er med os

Nyt fra Them

Månederne går sin stille gang, og det er nu over tre måneder siden jeg løb mit maraton løb i Frankfurt. Puha, hvor har jeg været træt efter det løb. Det tog mig et par uger at blive frisk efter mit løb i Berlin, men her har regningen været større. 

I november havde jeg brug for ro. Ikke mindst mentalt. Jeg var flad efter en lang sæson. Det pres jeg havde lagt på mig selv op til løbet, havde jeg brug for at komme af med. Så det var rigtig dejligt med en rolig periode, hvor jeg kunne få ladt batterierne op igen.  

December gik rigtig hurtigt, og en tur til Playitas med min kæreste var yderst kærkommen. Min krop elsker varme, og det er virkeligt et dejligt sted de har fået stablet på benene dernede.  

Januar startede som lyn og torden. Træningen blev hårdere og med stort arbejdspres, gik tiden rigtigt stærkt. 

Jeg er gradvist kommet op i gear igen, og har ligget stabilt på mellem 125- 145 km efter jul. Bortset fra sidste uge hvor jeg var så uheldig af løbe ind i influenza. Det er faktisk min bedste kilometer periode nogensinde. Kan jeg holde nogenlunde det samme snit op imod mit halvmaraton i løb i Haag den 10 marts, begynder det at se fornuftigt ud. 

Her vil jeg gerne løbe et godt løb. Det vigtigste er, at jeg føler jeg er godt kørende. Tiden spiller selvfølgelig også ind. Det primære er dog følelsen af overskud. Det er først senere på året jeg skal være i topform.  Min store udfordring har været at få nok kvalitet i benene. Det danske vintervejr er ikke det bedste for mig, og jeg har konsekvent altid problemer når vi er under 0 grader. I år har jeg dog i modsætning til nogle af de andre år holdt de værste smerter væk.  Dog har jeg stadigvæk problemer med at få kroppen op i fart. Min hofte volder problemer i kulden, og det har gjort, at jeg er blevet nødt til at afbryde flere intensive pas, hvilket selvfølgeligt ikke er optimalt.

Heldigvis ser det ud som om at min maksimale ilt optagelse stadigvæk er den samme som i efteråret (måske 1-2 procent lavere) men ellers ens. Det er rigtig positivt og betyder, at jeg er fint kørende i forhold til vores sæsonplan. 

I år har jeg valgt at løbe Copenhagen Maraton for første gang. Løbet ligger fint op imod VM i Moskva, og kan give mig en masse erfaring som jeg kan bruge i min jagt på hurtigere tider. Kan jeg samtidig gøre en god figur, og måske vinde, vil jeg være super glad, men nemt bliver det bestemt ikke. 

Planen var at jeg skulle havde løbet 15 km på Østerbro d.3 februar, hvilket jeg på grund af sygdom, ikke kom til. Bittert, for det havde været et fint løb at teste formen i, op imod mit løb i Haag. Nu løber jeg et motionsløb i Dyrehaven på søndag i stedet. Det er ikke vigtigt at løbe en hurtig tid her, men mere lige komme ud og teste benene lidt i noget varieret tempo, så jeg ved hvad der skal arbejdes med. 

Ellers er det bare tilbage at passe træningen. Tager til Portugal med min træningsgruppe d.16 februar og er væk i en uges tid. Her skal der lige laves nogle rigtige hårde halvmaraton pas, så jeg kan styre mig helt ind på tempo osv. 

Vil gerne benytte lejligheden til at takke mine sponsorer for vores samarbejde. Nike, Smag, Sparta og Eco Protein. Sidstnævnte er en ny aftale jeg har lavet. Jeg er utrolig taknemmelig for at samarbejde med en virksomhed som laver økologiske proteinbar produkter , pulver osv. Deres tanker omkring økologi og sundhed er jeg tilhænger af. Det er ejet af Mikkel Kessler og af andre sportsfolk de sponserer, kan jeg nævne Matti Breschel, og Michael Maze. Er stolt af at være en del af dette.