Tiden er nu kommet, til det, jeg har glædet mig super meget til. På søndag klokken 10.45 dansk tid går det løs. Jeg føler mig klar, men ved godt jeg skal løbe mit livs løb, hvis jeg skal til OL. Det bliver hårdt, mega hårdt.
De sidste par uger har været strenge at komme igennem. At begynde at trappe ned har ikke været nemt. Min krop har haft svært ved at skulle omstille sig fra den hårde fysiske træning til lige pludselig at skulle træne mindre. Nogle dage havde jeg ekstremt trætte ben og andre dage fløj jeg nærmest af sted. Nu er min krop heldigvis ved at vænne sig til situationen, og jeg føler mig langt mere ovenpå.
Løber jeg 8 ½ x 5 km i træk på under 16 min, så er jeg med hundrede procent sikkerhed klar til OL. Så enkelt kan det skrives, men så slipper det enkelte også op. Jeg er tilfreds, hvis jeg efter løbet kan kigge mig selv i spejlet og sige, at jeg gjorde, hvad jeg kunne. For der er faktorer man ikke selv kan styre, og det bliver jeg nødt til at tage med i betragtning.
Jeg tager af sted til London i morgen. Med mig tager jeg et lille team bestående af min træner Heidi Jensen (er der først fredag), og min ven Benjamon Wolthers, der skal assistere mig undervejs på turen. Senere støder mine forældre til. Rammerne er ved at være skabt.
Endnu en gang vil jeg takke alle dem som støtter mig i dette projekt. Det betyder SINDSYGT meget for mig, og giver mig den gejst, jeg håber, kan bære mig godt igennem på søndag, når det begynder at gøre ondt.
Jeg vil prøve – om muligt- at opdatere min blog hver dag indtil søndag.
