onsdag den 28. marts 2012

DM 10 km


I søndags deltog jeg i de danske mesterskaber på 10 km landevej på Østerbro. Som nævnt tidligere var løbet ikke et højtprioriteret løb, så på forhånd havde jeg regnet med kun at være på 90-95 procent, og det kom også til at være tilfældet.  Havde bestemt ikke gode ben, og havde det ikke været for den fantastiske opbakning var jeg stået af. Har i min tid aldrig oplevet så stor opbakning, og tusind tak for alle dem som råbte mit navn, det betyder utrolig meget for mig.

Det var ellers perfekte forhold. 15 grader og næsten ingen vind, MEGA flad rute. Feltet var også godt, så alle muligheder for at løbe hurtigt var til stede, så ingen undskyldning der. Det kræver dog friske ben, og det havde jeg ikke. Starten gik klokken 14.15, og der blev lagt meget behersket ud (3.08 på første km), og vi var alle samlet i en stor gruppe. Jeg vidste godt på det her tidspunkt, mine ben ikke havde så meget at skyde med, så jeg kunne lige så godt prøve at få det optimale ud af løbet. Valgte derfor at gå frem. Både for træningens skyld, samt for at undgå styrt (der var en del skarpe sving) og måske kunne det øgede tempo gøre, at jeg kunne finde friskheden. Øgede herefter tempoet til cirka 3.00, men ingen forandring. Øv, tænkte jeg, men det var der ikke noget at gøre ved det. For at prøve endnu et forsøg på at finde friskheden, valgte jeg at lade mig falde lidt ned i gruppen ( men var stadigvæk blandt de tre første). Måske kunne det betyde at jeg fandt overskuddet.  Vi rundede fem km i 15.15. Kunne ikke lade være med at tænke at 14 dage før havde jeg rundet på 15.05 på de første km, og dengang føltes det nærmest som jog, imens det i søndags var en lang sej kamp. Ved 7 km mærket (21.15) gik jeg frem igen. Benene skulle endnu en gang lige testet for at se om jeg kunne finde ekstra kræfter, så jeg valgte at lave et ryk. Det gav samme resultat. Gruppen jeg var en del af (cirka 5-6 løbere) blev med det samme sprængt, og nu var det kun mig og Abdi tilbage. Vi havde fået 5-10 meter til Jesper og Mikael. Men efter 200 meter i det øgede tempo krampede mine ben nærmest under mig, og jeg måtte opgive at følge med Abdi (der vandt en meget fortjent sejr denne her dag, han var klart den bedste). Jeg blev hurtigt hentet af de to andre og vidste godt, det var slut for i dag. Havde ikke mere i benene. Kom alligevel hæderligt i mål (måske på grund af de mange mennesker) på en fjerdeplads i 30.00. 6 sekunder efter vinderen Abdi.  

lørdag den 24. marts 2012

nyt fra Them land


Pyha, nogle hårde dage.

Først og fremmest tusind tak for hjælpen i forbindelse med mit væskeproblem til London Maraton. Det betyder rigtig meget for mig, og jeg havde ikke i den vildeste fantasi regnet med den opbakning. På nuværende tidspunkt er status uændret. Jeg har intet nyt hørt, og er indstillet på at jeg må klare mig uden. 
Det er en ekstra udfordring, men den kamp tager jeg også. Udgangspunktet bliver sværere, men ikke umuligt. Jeg bruger de næste par uger på at finde den optimale løsning. Så jeg løber i London. Det er der, hvor slaget skal foregå.

Mit pas i onsdags gik godt. Det var en hård omgang. 3 x 20 min tempo, nok et af de hårdeste pas (hvis ikke det hårdeste) jeg nogensinde har budt min krop. Jeg løb passet i skovene ved Bagsværd. Er født i området og elsker naturen her.
Er jeg umotiveret - hvilket kan ske- hjælper det altid at tage derud. Jeg varmede op 3 km i cirka 3.30 tempo. Dernæst gik jeg i gang med den hårde del. De første 20 min var modbydelige. Mine ben var tæske tunge, og jeg havde problemer med at holde 3.20 fart. Der var godt nok vind, men alligevel burde det være noget, jeg kunne klare - og jeg havde nok undervurderet vejret. Svedte som om jeg var i Sydafrika igen. I mine to pauser nåede jeg at smide en trøje ved Lyngby Sø (tak til min far, som hentede den senere) og indtage en gel. Den hjalp og vupti kunne jeg holde omkring 3.10 på den sidste 20 min. interval. Rytmen blev automatisk bedre, og jeg følte mig godt løbende. Fedt!  Nu var jeg mere motiveret end nogensinde før, og den skulle bare have gas. Fik indtaget endnu en gel og et glas vand på den næste pause (man kan nå meget på 2-3 min), og så var det ellers tid til dagens sidste 20 min tempo. Tempoet fik endnu et nak i den rigtige retning og jeg løb mellem 2.57- 3.04 på den sidste del. Samlet sluttede jeg med et snit på 3.11. Meget trætte ben, men yderst tilfreds.

I samråd med min træner valgte jeg efter onsdagens træning at melde mig klar til DM 10 km på søndag. Jeg vil være mærket af den hårde træning, men sådan er det, når der er et maraton mindre end en måned ude i fremtiden. Ser frem til at kæmpe mod resten af den danske løbeelite. Niveau er virkelig hævet de sidste par år herhjemme, og på søndag kan vi få en håndfuld løbere under 30 min. Min største konkurrent bliver uden tvivl Abdi. Han har været godt løbende hele vinteren. Fortsætter han sin udvikling kan han blive en løber, der kan komme i nærheden af den danske rekord på 5000 meteren (13.25) om nogle år.

I mit tilfælde er det selvfølgelig også relevant at se, hvor jeg ligger i forhold til Jesper Faurschou, men der er en kæmpe forskel på 10 km og maraton, og vi er begge to mærket af den hårde træning, så i forhold til London kan vi ikke rigtig bruge det til særlig meget. En anden faktor der kan spille ind er, at rundstækningen kun er 1600 meter. En masse løbere skal overhales, men jeg ved, at man har gjort alt for at finde en velegnet rundstrækning i og omkring fælledparken, men på grund af metroombygningen har det været svært. Har man lyst til at se med, starter DM 10 km landevej på søndag klokken 14.15

tirsdag den 20. marts 2012

status projekt london maraton


Med lidt over en måned til mit nok vigtigste løb nogensinde, går jeg ind i en meget afgørende periode. Spændingen og nervøsiteten stiger fra dag til dag, og fylder mere og mere i min hverdag.  Jeg prøver, hvad jeg kan for at fokusere på andre ting, men bliver hele tiden mindet om netop det løb. Grundlæggende er det jo altid prisværdigt at andre interesserer sig for én, så generelt er det jo et positivt problem, men det kan ikke andet end at medføre et øget pres. Det generer mig dog ikke. Jeg er klar og glæder mig helt vildt.

Rent formmæssigt er jeg der, hvor jeg skal være, men man er jo altid usikker. Før det her maraton projekt 2 startede (Berlin maraton var det første), afleverede jeg en oversigt til forbundet med nøje udvalgte løb, træningsoversigt samt tidsmål undervejs. Indtil videre har alle delmål siddet i skabet.

Den sidste brik der mangler er DM 10 på landevej. Jeg vil ufattelig gerne løbe dette løb. Første årsag er jeg aldrig har vundet det. Dernæst foregår det på Østerbro, og jeg vil gerne vise flaget på hjemmebanen. Men maraton er det, der er målet nu her, og det passer ikke super godt ind i planerne. Så det er pt. usikkert om jeg stiller til start, det hele afhænger af, hvor frisk jeg er. Tager den endelige beslutning på onsdag hvor jeg har et ganske hårdt pas på 3x 20 min. i 3.10 med 2 min pause.  Kommer jeg nogenlunde frisk igennem dette pas, løber jeg på Østerbro. Den endelige afgørelse bliver foretaget i samråd med min træner Heidi Jensen.

Mit største problem på nuværende tidspunkt i forhold til London maraton er, at jeg ikke får personlig væske undervejs på ruten, som det ser ud pt. og det er et kæmpe handicap. Væsken er et altafgørende element. Det er ikke nok bare at drikke vand på et så langt løb som maraton. Nej, man skal drikke væske med en fornuftig sukkeropløsning ellers vil man få problemer undervejs fordi ens depoter bliver tømte, og det vil medføre, at man går ned i tempo. Jeg kan selvfølgelig løbe med væsken på mig (væskebælte), men det er ikke optimalt at have ekstra 1-2 kilo at slæbe rundt med. Jeg kan også drikke den væske, der bliver stillet ud. Der vil sikkert være noget med sukker, men her vil jeg være uden chance for at vide, hvad det helt reelt indeholder, og det er heller ikke nemt at drikke af et plasticbæger med 19 km i timen. Jeg har i hvert fald ikke lært det. Jesper (min ven og konkurrent i London) har heller ikke personlig væske. Så ikke nogen forskel der. Dog  når man skal ud og præstere og vise hvad man kan, ville det være fantastisk, hvis der var mulighed for optimale forhold. Håber det lykkes, eller må jeg finde en plan b. Intet skal være overladt til tilfældighederne (ikke hvis jeg kan gøre noget ved det). 

Sidste uges træning ( uge 11)

mandag d.12/3
om morgenen løb jeg 7 km rundt ved Lyngby Sø. Tempoet var meget roligt - cirka 4.30. Benene var overraskende friske efter løbet dagen før, Vejret var helt suverænt og humøret var i top. Fedt, fedt, fedt
Senere på dagen løb jeg 11 km i 4.00 med Jacob Hannibal, Benjamin Wolthers og Niels Grøn. Normalt når vi løber sammen er tempoet altid i nærheden af 3.30 eller hurtigere, men i dag var det i behagelige 4.00. Endnu en fed tur rundt i det indre København.

tirsdag: d.13/3
Løb 11 km Michael Nielsen i 3.50 rundt i Hellerup. Det blæste helt vildt, så det var en af de pas, som bare skulle gennemføres. 

onsdag: d.14/3
Om morgenen løb jeg i 3.40 med Jacob Hannibal. En tur på cirka 11 km rundt på Østerbro.
Senere på dagen fik jeg yderligere 6 km i bogen. Denne gang havde jeg følgeskab med Andreas Bueno. Hold øje med ham. Det er et mand med talent !. Vi løb progressivt. Startede i 4.00 og sluttede i 3.20

torsdag: d.15/3
Planen var jeg skulle træne om morgenen, men var helt færdig da jeg vågnede. Siden mit løb i Haag har jeg haft store problemer med at sove, så det var første nat jeg fik mere end 4 timers søvn.
Senere på dagen skulle jeg have et af de lidt længere pas. Startede med 9 km i 3.50. Dernæst løb jeg 6x 1700 meter med ´ 1.30 pause i lidt under maraton fart ( 3.06) Og sluttede træningen af med at løbe 3 km i 5.00.. Var godt løbende, og kom fint igennem.

fredag d.16/3
løb 10, 5 km i 3.30 rundt i fælledparken. Vejret var fantastisk og det samme var mine ben. Kan jeg få samme vejr i London er jeg en glad mand.

lørdag: d.17/3
Var taget i sommerhus i sverige med Michael Nielsen og Henrik Berg. Midt ude i en kæmpe skov. Det var et utrolig fedt område at løbe i. Startede dagen med at løbe 10 km i kraftig kuperet terræn i 3.45. Om aftenen hed programmet 4 km opvarmning i 4.00. Inden jeg løb 5x 2 km i maraton pace 3.10 med ´1.30 pause. En nem dag på kontoret. Sluttede af med at jogge 4 km i 3.50. 

søndag:18/3
Løb 27 km i 3.34 i meget kuperet terræn. Startede roligt ud i 4.20 og derefter gik det kun en vej - hurtigere. Fed tur, gode ben og masser af bakker - i like :-) 


torsdag den 15. marts 2012

mit løb i Haag

I søndags var jeg i Haag og løbe halvmaraton. Formålet var at teste benene inden mit løb i London d22. april. Jeg var på forhånd ganske skeptisk.  Usikkerheden om hvor godt løbende jeg var fyldte en del. Siden mit løb 29.44 (10 km) i midten af februar havde min træning ikke kørt optimalt.  Problemer med bag låret og sygdom havde sat mig noget tilbage, og jeg havde ikke haft et superpas siden. Derfor gjorde jeg alt for at dæmpe forventningerne inden løbet, måske for at fjerne presset fra mine skuldre. Jeg havde ikke rigtig fået mulighed for at trappe ned. Ugen op til løbet bød på RIGTIGT mange km i mit maraton tempo eller hurtigere. Nærmere sagt havde jeg i nærheden af 40 km i 3.05 eller hurtigere i programmet op til løbet.

Jeg valgte at tage til Holland allerede om fredagen. Har lært at det er vigtigt at ”hive” en dag ud af kalenderen, hvis du gerne vil være optimalt forberedt op til et løb.  I mit tilfælde fordi jeg havde været udsat for et stort arbejdspres og ikke mindst på grund af det nærkommende maratonløb, der fylder mere og mere. Ingen tvivl om det ville være optimalt for mig at kunne koncentrere mig hundrede procent om mit løb, men jeg skal have også have mad på bordet, og der er også en tid efter mit løb. Heldigvis er jeg meget glad for mit arbejde i Fitness dk. De giver mig gode muligheder for at passe min træning, og samtidig giver de mig en masse spændende arbejdsopgaver.

Min dag ”fri” dag blev brugt på 2 rolige ture af 30 min varighed.  En masse stræk - for meget kaffe - og  rigtig mange timer liggende i sengen, hvor min største bekymring var om jeg skulle ligge  på ryggen eller maven J

Løbet skulle starte klokken 14.30, så jeg brugte formiddagen på at lægge en plan om hvordan jeg skulle angribe løbet. Vejret var begyndt at se rimelig ud. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og vi nærmede os de 15 grader. Stort set optimale forhold, hvis man lige glemmer den lidt kraftige vind. Jeg opdagede at løbet samtidig var de hollandske mesterskaber på distancen, som betød, at der ville være en del løbere i tidsrummet 1.04- 1.06. Fedt, tænkte jeg !  Muligheden for en god tid blev forøget, og jeg besluttede at tage de hurtige sko – mine nye gule/blå super racere fra Nike. Verdens fedeste konkurrencesko ( efter min nok lidt ”farvet” mening J ).  Tidsplanen blev sat til 64.30 - og så var det ellers i fuld firspring op til start.

Opvarmningen blev brugt på en masse stræk, let styrke og 20 min jog. Alt sammen til tonerne af 90´dance. Jeg er kæmpe musik fan (hører stort set altid musik) Bliver altid i godt humør når jeg hører de gamle party toner, så musik valget var ikke svært. Jeg fornemmede, jeg var klar – gode takter.

Starten gik, og de mere end 33.000 løbere drog ud på de 21,1 km. En kæmpe gruppe afrikanske løbere skilte sig hurtigt ud.  Jeg fandt en gruppe med en del hollandske løbere og en svensk – Mikael Ekwal. Havde ingen ide om tempoet, da jeg ikke opfattede de første par km skilte, så havde ingen ide om hvor hurtigt det gik. Det var på rent fornemmelse, jeg bevægede mig af sted. Der var en del medvind i starten, så jeg følte jeg fløj af sted. Ved 5 km mærket kunne jeg se, tiden sagde 15.04. Fint, tænkte jeg. Lidt hurtigere end planlagt, men jeg havde ingen problemer. Havde ligget og trukket en del hvilket jeg forsatte med. På længere løb er rytme altafgørende, og jeg kunne bedre styr tempoe,t hvis det var mig selv som satte det J De næste 10 km var langsomme. Der var meget vind, og op til en del sving, som kostede en masse kræfter. Jeg havde 30.20 ved 10 km og 45.50 ved 15 km. Tidsskemaet blev holdt lige til punkt og prikke og jeg havde konge ben samt stort overskud. Fedt, fedt, fedt.. Tanken om at jeg skulle rykke strejfede mig op til flere gange, men jeg valgte at holde igen. Fokus – Henrik! tænkte jeg. Ved 18 km mærket valgte jeg at øge tempoet yderligere og tempoet kom ned på mellem 2.50- 2.55. Det gjorde, at gruppen jeg lå i blev reduceret til 4-5 stykker fra de 10- 12 stykker vi havde været et stykke tid.

Ved 20 km mærket sagde uret 1 time og 55 sekunder, de sidste fem km var gået på 15.05. For første gang i løbet havde jeg en lille krise, men heldigvis kunne jeg slutte fornuftigt af på de sidste 400 meter, og komme hjem i den personlige rekord tid 1.04.11, og en plads som de 4-5 bedste fra Europa. Den samlede placering er meget svær at spå om, da resultatlisten indeholder en masse fejl. Det er jo også i princippet fuldstændig ligegyldigt, da det er tiden, som det drejer sig om.

Status er, at det ser ganske fornuftigt ud, men der mangler stadigvæk mange svære pas og mange ting kan gå galt, så jeg skal bare tilbage til den normale rytme og så prøve at bevare fokus. Her fire dage efter løbet kan jeg godt mærke min krop har fået tæsk på landevejene. Specielt min ryg er meget øm efter de mange stød op igennem kroppen. Heldigvis er det ikke verdens hårdeste trænings uge jeg er i gang med, hvilket også havde været umuligt.