status 2011 del 2 ( juni - september)...

Der er rigtig mange mennesker, jeg burde takke indenfor løbeverden, og jeg er ikke altid verdens bedste til at få det sagt. Jeg har aldrig været god til at træne alene, og har altid søgt at få så meget selskab i min træning, som det nu har været muligt.  Derfor har jeg fået lært en masse spændende mennesker at kende, og mange af dem har jeg i dag et super godt forhold til. Vil nødigt gøre forskel på folk, men jeg håber vedkommende – hvis de ellers læser dette her – ved jeg snakker om dem. Alligevel vil jeg dog specielt fremhæve en person, som har haft stor betydning for min marathon træning og det er Martin Parkhøi, som kontaktede mig i midten af juni med henblik på at træne sammen.

Jeg havde aldrig rigtig snakket med manden, men vidste han havde løbet 2.20 på marathon, og havde et godt job i Danske Bank. Vores første tur var en barsk oplevelse. Jeg ved ikke om han ville gøre  indtryk, men en træningstur på 22 km på 1.14 klokken 7 om morgenen, var ikke lige, hvad jeg havde været vant til. Han joinede efterfølgende min træning, og jeg fik lært rigtig meget af ham. Hans disciplin og evne til at få gjort ting inspirerede mig.

Det var i denne her periode, jeg begyndte at fokusere ekstra meget på min kost via min sponsor Smag. Deres sunde og ernærings rigtige mad gav mig ekstra energi, og det var virkeligt en mærkbar effekt i min træning. Den sunde mad gjorde, at jeg kunne træne hårdere og længere, end jeg havde gjort før. Ikke fordi jeg ikke havde spist sundt før, men jeg havde nok ikke fået helt nok med vitaminer og mineraler.

Dette var virkeligt nødvendigt, for der blev trænet igennem i løbet af sommeren. Havde godt nok to uger i juli, hvor min fod voldte problemer, og hvor jeg ikke fik trænet, men ellers var der styr på tingene. Især weekenden var hård. Lørdagen kunne ofte starte med et længere intervalpas, såsom 10 x 1 km med 1 min pause eller 3 x 5 km med 3 min pause. Så var der lige nogle timers pause, inden jeg skulle løbe 8-10 km om aftenen. Søndag morgen stod den på lang tur 23- 28 km. Behøver jeg at fortælle, at jeg ikke havde overskud til meget andet end at træne i de dage.

Denne træningsform virkede dog, og jeg kunne mærke min form blev bedre og bedre. Jeg fik smidt nogle kilo, og der var god balance i dagligdagen. Havde i løbet af sommeren kun løbet et enkelt løb, som var et egentligt satsningsløb.  I starten af juli stillede jeg til start i et halvmaraton løb i Hamborg. Desværre var det yderst ringe løbevejr, 10 grader med blæst og regn. Jeg har åbenbart en ”dårlig vane” med at finde løb, hvor jeg kommer til at løbe helt alene.  Tiden 1.06.30 var ikke super imponerende, men det var en god gang træning og gav en 6 plads, og endnu en gang kunne jeg kalde mig bedste europæiske løber.  

Heldigvis blev den aftalte kontrol med hjertet en god oplevelse, og jeg fik grønt lys til at træne videre uden forbehold. Perfekt, jeg kunne se fremad!

DM på 5000m valgte jeg at melde fra til, selvom jeg vidste, at min form måske kunne havde givet et godt resultat, men jeg havde andre planer. Det var ikke alle, som forstod dette valg, men jeg valgte at sige, at de skulle lade være med at vurdere min beslutning, før sæsonen var færdig.

Jeg valgte i løbet af august at løbe forskellige motionsløb. Vandt alle 4 uden de store problemer. Det giver mig altid en boost at vinde sådan nogle løb. Rent træningsmæssigt giver det nok ikke det store, men det giver et signal om, at jeg er på rette vej.

Så jeg var ganske optimistisk, før jeg stillede til start på DM på 10.000m på Bagsværd Stadion. Dette løb og DM ½ halvmaraton skulle være de to løb, som skulle danne afsættet op imod Berlin. Mine to værste konkurrenter var begge fra AGF Mikkel Kleis og Mikael Nielsen. Jeg havde på forhånd valgt at løbe passivt, da jeg mente min afslutning var god nok til at slå folk i en spurt. Men jeg tog fejl, og fik mig lidt af en lærestreg denne dag. Sluttede af med at løbe 60 sekunder på sidste omgang. Men de to førnævnte løbere sluttede begge bedre af og slog mig fortjent. Jeg lavede den store taktiske brøler ikke at løbe mit eget løb, og selvom jeg egentligt havde det ganske nemt undervejs, valgte jeg ikke at ændre på tempoet. Man skal aldrig tage noget for givet, og det var en stor fejl af mig at løbe på den måde.  Tiden på 30.08 var egentligt ganske god, men jeg vidste, at jeg var i form til mere, så jeg var ikke tilfreds.

To uger efter var det revanche tid. Jeg var taget til DM i halvmaraton i Århus, og målet var ganske klart. Jeg skulle have den titel med hjem. Da maratonløbet var 3 uger senere, brugte jeg også løbet som en test med hensyn til sko og væske. Begge faktorer, som er yderst vigtige at have styr på.  Hurtigt fandt jeg ud af, at mine ben var gode, og jeg ville ikke lave den samme brøler som ugen før, så jeg valgte hurtigt at glemme alt om de andre løbere, og kun koncentrere mig om at holde et tempo, som jeg mente, jeg kunne holde hele vejen. Løb stabilt 15.30 på de tre første 5 km strækninger. Et tempo, som ingen andre havde valgt at gå med på. Ved 15 km mærket kunne jeg fornemme, at jeg havde et forspring på omkring et minut, så jeg valgte at fokusere på at holde afstanden.

Min dosering af væske var desværre slået fejl. Min sukkeropløsning havde været for høj, så jeg fik mavesmerter de sidste 10 km. Mine sko var heller ikke i orden, idet jeg fik flere store vabler. Heldigvis havde jeg en super dag, så det kom ikke til at betyde noget. Jeg vandt med cirka 1 minut i tiden 1.06.06. Sejren var jeg ganske tilfreds med, da jeg fik revanche for løbet 14 dage før. Det bekymrende mig dog, at jeg havde fået problemer med maven og fødderne. De ting måtte jeg have styr på, for ellers kunne jeg godt vinke farvel til en god marathondebut. Jeg havde så store smerter i min fod efter løbet, at jeg havde meget svært ved at smile, da jeg stod på præmieskamlen.  Så folk kunne ikke rigtig se, hvor glad jeg egentligt var for DM titlen.

De sidste tre uger op imod marathon løbet gik med at finjustere de sidste og yderst vigtige detaljer. Ved hjælp af Nike fik jeg nogle nye konkurrence sko hjem – Luna Spider- nok de fedeste løbesko jeg nogensinde har løbet med. Første gang jeg prøvede dem fik jeg et chok, jeg følte mig flyvende, og de sad perfekt med en minimal chance for vabler.  Væsken fik jeg styr på efter nogle samtaler med eksperter på området. Jeg ville drikke 200 ml ved hver 5 km med en sukkeropløsning på 3 procent.

Tempoet var det sværeste at bestemme, for godt nok følte jeg mig godt kørende, men hvad kunne jeg på en marathon. Det primære mål var at få en god oplevelse dvs. have det godt undervejs og løbe så stabilt som muligt. Valget faldt på at prøve at holde et tempo som hed 3.15- 3.16 min./km, som skulle give en sluttid på under 2.18. Præcis 14 dage før løbet, løb jeg min længste tur på 30 km. Tempoet var på 3.50, og jeg havde ingen problemer hverken med tempo eller længde. Dog vågnede jeg dagen efter op, og var helt færdig. Kunne lige slæbe mig rundt på 12 km, dernæst gik jeg i seng og sov 20 timer træk!. Så var jeg frisk igen, og klar til at fortsætte efter planen. Jeg tror simpelthen, at min krop var smadret og havde brug for hvile.

Ellers var det hårdt at skulle holde sig i gang, men hele tiden holde igen med tempoet, og selv rolige ture føltes som en kamp at komme igennem. Formen føltes dog fin, og jeg lod mig ikke påvirke af, at jeg syntes, det var lidt hårdere at løbe 3.15 fem dage før maratonløbet end jeg plejede. Det måtte være nerver, kom jeg frem til.

Den 24 september klokken 8.55 stod jeg klar på startstregen i Berlin. Jeg var 100% klar og følte , at det var i dag, den skulle have gas. Havde inden løbet regnet mig frem til, at jeg havde løbet lidt over 90 kilometer pr. uge i snit de sidste tre måneder op til løbet. De uger i juli, hvor jeg ikke havde løbet trak meget ned. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om det var nok, men det måtte de næste 2 1/2 time vise.

Vejret var perfekt. 12-13 grader ved start, ingen vind og masser af sol. Jeg kunne fornemme, at det ville blive en varm omgang til slut i løbet, og det fik jeg ret i.

Præcis 11.17.47 ( tid 2.17.47 ) kom jeg i mål efter en monster fed oplevelse. Jeg havde haft det super hele vejen, og trods problemer ved første væskedepot fik jeg ramt et meget stabilt løb. Flere gange undervejs tænkte jeg, om jeg nu skulle øge tempoet, men valgte alle gange at holde igen. De sidste 500 meter var klart de fedeste, jeg nogensinde har løbet. Kunne ikke lade være med at tænke tilbage på min vinter, hvor jeg frygtede, at jeg løbemæssigt var færdig. Jeg havde ikke skænket mine problemer med hjertet en tanke, og jeg havde gennemført et marathon.

Wouw, det var en fed fornemmelse. Jeg var sindssyg glad, da jeg kom over stregen. Målet var nået, og jeg kunne begynde at drømme stort. Jeg ved ikke, hvad jeg kunne have løbet den dag. En ting er jeg dog sikker på, jeg kunne godt havde løbet hurtigere end min tid. Jeg havde dog opnået langt mere, end jeg på forhånd havde forestillet mig.  Første mål var nået, nu var tiden kommet til punkt nummer to på planen – nemlig en tid under 2.15, som med 100% sikkerhed vil give mig en OL billet.. 

Status 2011 del 1 ( januar - maj)

2011 er snart fortid, og dermed er det tid til at gøre status på året som gik. Det sidste år har været præget af store opture, men også ganske kraftige nedture. Alt sammen noget som har sat sit præg og som har haft indflydelse på mit løb.

Året startede ganske dramatisk. I slutningen af 2010 havde jeg fået konstateret en medført hjertefejl – den ene hjerteklap var en smule utæt. Grunden til jeg opdagede fejlen var, at jeg igennem længere tid havde gået rundt og følt mig svimmel. Kunne nemt blive utilpas i store forsamlinger og havde det flere gange, som om jeg skulle besvime. Det værste var dog, at mit hjerte havde tendens til at hoppe en del over (ekstra slag), hvilket var ganske ubehageligt, da det kunne forekomme rigtig mange gange på en dag. 

Om natten kunne jeg vågne op med hjertet hamrende derudad.

Selve hjertefejlen betød ikke noget i sig selv, man da jeg havde førnævnte symptomer, blev man nødt til at undersøge det nærmere. Jeg skulle lave en maxtest på cykel, så man kunne se hvordan mit hjerte reagerede under fysisk belastning, desuden skulle jeg gå rundt med en båndoptager i fem dage, der målte min hjerterytme. Indtil jeg fik endelig svar på disse prøver, måtte jeg ikke belaste mig unødvendigt. Måtte gerne løbe, men tempoet skulle være begrænset, og ikke den store mængde. Jeg havde det mildest talt ganske elendigt. Frygtede ikke kun at min løbekarriere var færdigt, men også, at det kunne få store konsekvenser for mit liv fremover. Den 31 januar fik jeg dog en dejlig besked. Jeg kunne fortsætte min karriere, og det ville ikke få nogle konsekvenser for min tilværelse fremover. Symptomerne skyldes andre ting, måske stress ? og de ekstra hjerteslag, måtte jeg bare lære at leve med. Jeg skulle komme til kontrol et halv år senere, og det var det – Yes, jeg var kørende igen…

Men alt det her havde sat i sine spor. Godt nok havde jeg ikke været skadet, men jeg havde ikke trænet noget som helst fart i næsten tre måneder, og jeg var kommet 5-6 kilo over kampvægten, og rent mentalt, var jeg stadigvæk mærket af den hårde periode jeg havde været igennem.

Det var denne i periode, jeg første gang fik tanken om at løbe marathon. Jeg havde efterhånden løbet 5 og 10 kilometer i en del år, og trængte til at prøve noget nyt. Samtidig var jeg ikke blevet skræmt af de opstillede OL krav på distancen, og i mit hoved kunne jeg ikke se nogen årsag til, jeg ikke kunne løbe under 2.17, eller 2.15. Så jeg tog fat i min træner – Heidi Jensen – og fortalte om mine planer. Jeg er sikker på, hun må havde tænkt sit, for overfor hende sidder en løber, som i mange år var gået fra den ene skade til den anden, og nu havde haft problemer med hjertet.  Men hun fik holdt facaden meget godt, og kunne forstå mit mål. Vi aftalte betingelserne for den kommende periode, og så var der ellers kun en vej og det var fremad.  Denne snak fandt sted i midten af februar, og herefter kom der faktisk en periode hvor tingene kørte nogenlunde. Jeg kunne stadigvæk mærke, at den lange pause havde sat sine spor, men jeg fik løbet og ramt træningsuger på over 100 km, som for mig var mange kilometer.

I slutningen af marts følte jeg mig klar til at deltage i løb igen. DM på 10 km landevej skulle være stedet, hvor jeg viste, at jeg var tilbage !  Ugen før havde jeg løbet et ganske glimrende træningspas.  5 x 2 km med 2 min pause på 5.50 i snit fortalte mig, at jeg var i langt bedre form end jeg kunne forlange efter 5- 6 ugers træning. 

Feltet var i år rigtig godt, men jeg troede på mig selv, at jeg kunne gøre mig gældende – måske en smule naivt, da jeg langt fra var i form. Selve løbet blev dog en hæslig oplevelse. På startstregen begyndte mit hjerte igen at volde problemer. Det slog en masse ekstra slag, og jeg blev straks ekstremt fokuseret. Set i bagspejlet skyldes det helt sikkert nerver, men det var jeg på det tidspunkt slet ikke i stand til at forstå. Det eneste jeg tænkte på undervejs var, at jeg frygtede at jeg ville besvime, eller det som var værre. Resultatet blev at jeg kom ind på en 6 plads i tiden 30.23. Godt nok min dårligste placering til et DM løb siden 2003, men jeg kom  igennem, og ikke mindst fik vist mig selv, at jeg stadigvæk kunne, selvom jeg rent mentalt stadigvæk havde en del at arbejde med.

April måned blev præget af store smerter i forlåret. Det var en kamp at gå ned af trapper, og jeg kunne ikke rigtig træne nogen form for kvalitet. Episoden fra DM i 10 km, havde jeg sluppet fra min nethinde, og tænkte på nye mål. Fortsatte med at løbe over 100 km om ugen, og nyde det fantastiske danske forårsvej. Danmark er et suverænt sted at træne, når det er 15-20 grader samt masser af sol, og alt det havde vi i april måned.

I midten af maj stillede jeg til start i Gøteborgvartet( ½ marathon i Gøteborg).  Jeg havde ikke de store forventninger. De sidste par uger var min mængde ligget stabilt omkring 100 km pr. uge, men kvaliteten  ( intervaller og tempoture) var begrænset. Havde aldrig løbet ½ marathon, eller det er faktisk forkert, for jeg havde løbet et, da jeg var 16 årig fodboldspiller, 1.16 i BT halvmaraton.  Husker bedst løbet for, at jeg tabte til min far i spurten, og det var pænt hårdt at løbe 21,1km når man normalt kun trillede rundt med en fodbold. 

Der var 60.000 mennesker til start i Gøteborg, deriblandt et elitefelt på 25 stærke afrikanske løbere. De gav den gas i starten, og jeg prøvede – dum som jeg var – at gå med de første km. Resultatet var et udlæg på 2.45, så nu var jeg i gang. Derefter kom jeg til at løbe alene hele vejen. Jeg hentede nogle løbere undervejs, men det var afrikanerne, som var gået kolde, og nærmest joggede. Havde faktisk ganske gode ben, og kom godt igennem første halvdel af den ellers meget kuperede rundstrækning. De første 5 km blev løbet på 15.25, de næste fem på 15.09, og igen 15.25. Derefter var der totalt udsolgt, og jeg må havde lignet noget som var løgn de sidste par kilometer. Kunne dårligt løfte mine ben til sidst, og de sidste fem km på over 17.30 var ikke imponerende. Men jeg kom igennem på en 21 plads i tiden 1.06.13 og en placering som bedste ikke afrikanske løber i verdens største halv marathon løb. Måske var det ikke så skidt alligevel. Ikke mindst fik jeg en masse viden med i forhold til min debut på marathon, som jeg havde besluttet skulle være i Berlin.  En ting var dog helt sikkert, til  den tid skulle jeg prøve at løbe så stabilt som muligt. Spørgsmålet var bare i hvilket tempo.

Status uge 50

Ugen var præget af december travlhed, dårligt vejr og lettere sygdom..

mandag:
13, 5 km løb i 4.10 med Alex Puugaard. Var lidt træt i benene efter en hård træningsweekend, så det passede mig fint, at det ikke gik super hurtigt..

tirsdag:
m: 17 km progressivt løb i Hareskoven. Startede i 4.00, og sluttede med at løbe i 3.05 tempo. Vejret var hæsligt. Meget vind, kulde og regn - så bliver det ikke meget værre.
a: 3 km opvarmning ( 4.30) 2x 3 km med Team Richard gruppen på asfalt. Løb på 9.50, og 9.30. Havde ikke de store problemer i tempoet. sluttede af med 3 km løb i 5.00...

onsdag:
16 km med Mikael Nielsen. Tempoet svingede lidt undervejs, men mon ikke vi havde 3.30 i snit..

torsdag:
4 km opvarmning i 4.00. Dernæst 4x 1 km i Fælledparken´2 min pause med Mikael Nielsen. Igen var der meget vind, og kulde, så det var lidt hårdt at ramme tider på under 2.50. Men sluttede med 2.48 i snit. Skulle havde løbet 8 stykker, men fik undervejs ondt i foden, så valgte at stoppe imens legen var god. Sluttede af med jogge 4.5 km i 4.00..  Senere på dagen lavede jeg en times styrketræning, og var til en gang Body STS træning.

fredag:
FRI !!!!

lørdag:
skulle havde løbet intervaller, men min krop var ikke ligefrem  klar til at løbe hurtigt. Kunne mærke der var sygdom på vej, så løb en lidt hurtigere tur istedet. 20 km blev til det i 3.37 i snit. Havde modvind, hele vejen, så det kostede lidt på tiden..

søndag:
24.5 km lang tur i Dyrehaven med Lasse, Lars og Jesper. Det var tæt på frysepunktet, så det var pænt glat i den flotte have denne dag. Vi havde 3.58 i snit.

Ialt 116 km på ugen..

Bloggen ændrer form og up date !...

Som I nok har bemærket, er jeg ikke været verdens bedste til at opdatere min blog !. Dette beklager jeg selvfølgelig meget, og må nok indrømme at min ambition om daglig opdatering nok var for ambitiøs. Derfor vil jeg nu ændre facon på bloggen. Den daglige træning vil ikke blive omtalt, fremover vil jeg kun give ugentlige up dates, og kommentere på ting, jeg mener, er relevant at dele med andre. Håber I alle tager imod denne ændring.

Min træning går rigtig godt. Er bedre løbende, end jeg egentligt kunne regne med at være på denne tid af året. Dog har jeg været præget af sygdom, ømhed samt dårligt vejr, men det er jeg nok ikke den eneste, som har været. Min skræk for at blive skadet, har gjort, at jeg dropper træningen, hver eneste gang jeg kan mærke det mindste. Jeg har simpelthen ikke råd til at blive skadet, hvis jeg skal nå mine mål.

Mit løb i Holland d. 20 november gik over alt forventning. Jeg havde inden løbet været tilfreds med en tid under 46 min, så tiden 45,15 var helt suverænt.  Specielt taget i betragtning at ruten var ganske hård. Det gik enten op eller ned hele vejen (her gik jeg rundt og troede Holland var helt fladt). Set i bagspejlet burde jeg nok have lagt en smule roligere ud. De første 5 km gik på 15.01  ( de første 3 på 8.50), og det var 5 km som kun gik op ad bakke. Derefter var jeg træt, og selvom jeg holdt tempoet nogenlunde, var det en hård omgang hele vejen til mål. De sidste tre km gik en del ned ad bakke, og her ville det have været dejligt med lidt kræfter i behold.

Dagen før løbet fik jeg den store ære at snakke med Haile Gebrselassie. Han har altid været mit store forbillede indenfor løb, så det var en kæmpe oplevelse at snakke med ham. Det svarer jo nærmest til at snakke med Messi, hvis jeg havde været fodboldspiller. Grundlæggende fik jeg indtryk af en meget ydmyg mand, som har kæmpet hårdt for at nå sine mål. Ikke mindst var jeg meget imponeret over den arbejdsdag, han byder sig selv. Morgentur hver morgen klokken 5, dernæst møder han ind på arbejde (han har en virksomhed med 600 ansatte).. Og efter en lang arbejdsdag, slutter han af med at løbe endnu en gang. Ingen tvivl om, at han må være pænt træt efter sådan en dag. På dette område skiller han sig markant ud fra resten af verdens eliten, her er der ikke mange, som laver meget andet end at træne, sove og spise. Specielt folk fra Kenya praktiserer denne livstil. I øvrigt snakkede han meget positivt om Danmark, og fortalte ivrigt om hans løbetur med Anders Fogh Rasmussen i hans hjemland for en del år siden. Ingen tvivl om, at han er en levende løbelegende, hvilket blev understreget dagen efter hvor en anden deltager ( nummer tre fra VM på marathon – pr. 2.07)  ville have et billede af sig selv ved siden af mesteren.

Mit næste løb bliver med stor sandsynlighed Nytårsaften, hvor jeg stiller til start i Østrig på et stort internationalt gadeløb. Distancen er 6.8 km. Man løber en rundstrækning på 850 meter 8 gange inde midt i byen.  Har løbet dernede før, og ved hvad der venter mig. Kan jeg forbedre min 8 plads dernede, vil jeg være rigtig godt tilfreds, men det er altid svært at vide, hvordan folk er kørende på denne årstid.  Derefter tager jeg tre uger til Sydafrika på træningslejr med Morten Munkholm, Kari Stein Karlson, Kasper Skov og Mads Tærsbøl. En glimrende træningsgruppe, og der er lagt op til nogle giftige interval pas i varmen. Førstnævnte har øvrigt netop gennemført et glimrende EM cross, hvor han sluttede på en meget fornem placering som nummer 10. Morten har i mange år gået forrest rent træningsmæssigt med trænings uger på langt over 200 km.  Flot, flot!.  For mit vedkommende gælder det om at komme ned i varmen og få lidt mere mængde ind i træningen.

I fredags blev jeg testet hos Danish Sports Academy. En stor tak skal lyde for, at de ville sætte deres udstyr til rådighed. Det blev en rigtig interessant test. Fik målt et kondital på 79, 4, hvilket er det højeste, jeg nogensinde har fået målt. Da jeg satte pr. på 5000 meter (14.03) havde jeg et på 75. Desuden havde jeg en maksimal iltoptagelse på over 5 liter, hvilket også tegner positivt. Det mest bekymrende var min løbeøkonomi. Jeg har i mange år gået rundt og troet, at det var min store force (via forskellige test), men testen viser, at min løbeøkonomi bliver markant dårligere, jo hurtigere jeg løber, og det er et problem, som jeg bliver nødt til at arbejde med. Her kan være rigtig meget at hente, så det bliver meget spændende at se resultatet af den næste test, som kommer, efter jeg er kommet hjem igen fra Sydafrika.

I øvrigt må jeg lige takke mine sponsorer Nike, Smag, Sparta uden dem ville det her projekt være svært. Og nu hvor vi snakker om samarbejdspartnere vil jeg lige præsentere Maribo Medico, som jeg er begyndt at samarbejde med. De stiller deres udstyr og rådgivning til rådighed, så jeg kan få endnu bedre træningsbetingelser. De arbejder meget med søvnrytme/ søvnkvalitet, og jeg kan uden tvivl hente meget ved at lære, at kunne restituere bedre. Maribo Medico har igennem nogle måneder nu samarbejdet med de bedste danske svømmere, og ud fra deres netop afviklede EM, er der noget som tyder på, det har effekt. Her har de vundet den ene medalje efter den anden. Glæder mig til at se resultatet af det i den kommende tid.

Rent privat er der også sket ting og sager. Er stoppet hos Running26 efter to gode år. Det har været en super svær beslutning, da jeg holder utrolig meget af alle de, som er en del af R26. Her tænker jeg både på de ansatte og ikke mindst på kunderne. Jeg har lært en masse spændende mennesker at kende, og har haft nogle fantastiske oplevelser. Har også lært en helt masse, men jeg synes tiden var kommet, til at prøve noget nyt. Jeg kan fortælle, at mit nye arbejde bliver hos Fitness.dk, hvor jeg skal være  ansvarlig for alt, hvad der hedder løb. De satser meget på at udbrede løb i deres centre, og jeg har fri muligheder for at føre en masse spændende projekter ud i livet. 

Jeg håber I vil kunne lide min nye måde at drive blog på. Som sagt er jeg meget taknemmelig for alt den støtte/interesse jeg har fået/får blandt folk.  Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til dette i mit kommende maratonløb i London !!!

træning 10 november del 2

om aftenen var jeg til en gang Body STS træning i Pilestræde med Louise Mørch. Jeg var en smule skeptisk inden men jeg blev positiv overrasket. Det var noget af det fedeste jeg længe har prøvet. Efter to timers træning var jeg mega afslappet, og følte virkelig at jeg havde fået noget ud af træningen. FEDT, FEDT, FEDT!!

træning 10 november del 1

Løb 10 km om morgenen med Casper Hunnerup. Efter en lidt langsom start sluttede vi af med at løbe et pænt stykke under 4.00.

træning 9 november del 2

Løb små 6 km på arbejde ( running26) i et tempo svingende mellem 5.00- 6.00. Efter arbejde ved syv tiden løb jeg hjem med Anders Løvgreen. Ekstra 8 km blev sat ind på kontoen i et tempo omkring de 4.00.

træning 9 november del 1

løb fra min forældre i Lyngby. Fire km ud, og fire km hjem. De fire første gik i 3.40 tempo imens de sidste gik i 3.20 tempo..

træning 8 november del 2

Løb 10 km på 36.10.. De sidste fire km på 13.00..  Var træt, så droppede intervallerne og løb tur istedet..

træning 8 november del 1

Løb 13 km med Nina i 4.10 rundt på Østerbro..

træning 7 november

Morgentræning : 10 km tur i 4.00 plus 1 times styrketræning.

Glimrende træning, selvom jeg var godt smadret.

træning 6 november

lang tur i Dyrehaven - 22 km med 3.52 i snit..
Glimrende tur i de fantastiske skove i Nordsjælland. Dejligt, igen at løbe langt !..

træning 5 november

Trænede med Mikael Nielsen og Andreas Bube i Bagsværd. Vejret var ganske hæderligt, 8 grader og let vind.
Efter en lidt længere opvarmningstur ( 5, 5 km i 4.15) var jeg klar til at starte på træningspasset i Hareskoven. Skulle løbe 3x 8 min progressivt ´2 min pause. Tempoet skulle være 3.30, 3.10 og 3.00. Jeg holdt tempoet perfekt, så det var et glimrende pas. Måske er jeg ikke i så dårlig form som jeg går rundt og tror.  Sluttede af med jogge 5 km i 4.30.